Streamingnyt

C More er lukket som selvstændig tjeneste

- Sådan kan du fortsat se med og se helt ny originalserie

31/12/2023 var sidste dag, hvor du kunne streame og se dine ynglings-serier og film på C Mores app og website. Går du ind på siden og logger ind her 1. januar, så kan du ikke længere afspille noget.

Var du kunde direkte hos C More, så udløb dit abonnement automatisk, og du skal derfor ikke foretage dig noget vedr. betaling eller opsigelse.

Har du haft adgang til C More via Telia eller Call Me skal du ikke foretage dig noget, dit C More abonnement bliver automatisk lukket.

Sådan kan du se C More serier og film her i 2024

TV 2 Play er fremover mest oplagte mulighed for at se C More indhold. Du kan nemlig fortsat følge med i dine favoritserier og film fra C More enten via TV 2 Play fra 69,- / måned eller fra 129,- / måned, hvis du både vil have adgang til C More og Britbox indhold, som du er vant til som direkte kunde hos C More.

Dermed bliver det altså dyrere at se C More + Britbox indhold, end det var som direkte kunde hos C More, hvor det kunne købes til 99,- / måned uden reklamer. Ønsker du samme oplevelse gennem TV 2 Play så skal du betale 159,- / måned for Favorit pakken uden reklamer.

Stadig ikke C More til dem der har TV 2 Play adgang via partner abonnement

Hvis du har et TV 2 Play-abonnement gennem en af TV 2s partnere (f.eks. tv-udbydere / mobilselskaber), så kan du af rettighedsmæssige årsager ikke se indhold fra C More, BritBox og SF Kids på TV 2 Play. Du har heller ikke mulighed for at tilkøbe indholdet fra C More på TV 2 Play gennem en af TV 2s partnere.

Hvis du gerne vil se film og serier fra C More, SF Kids og BritBox på TV 2 Play, skal du købe et TV 2 Play-abonnement direkte gennem TV 2.

C More hos tv-udbydere

C More er også fortsat tilgængelig som tilkøb hos YouSee, Norlys eller Allente, men er noget dyr hos disse og indeholder desuden ikke Britbox indholdet, så det virker ikke særligt attraktivt.

Yousee – C More kan vælges i ”Bland Selv” og koster 9 point
Norlys – C More kan vælges i ”Vælg Selv” for 5 point eller som tillægspakke for 99 kr./md.
Allente – C More kan vælges som tillægspakke for 99 kr./md

Sandheden C More

C More åbner 2024 med premiere på en ny original krimiserie med titlen ‘Sandheden‘ med Sofia Helin og Hedda Stiernstedt i hovedrollerne.

Der vil også komme nyt indhold fortsat på C More, selv om tjenesten ikke længere er tilgængelig som selvstændig tjeneste, men vi har endnu ikke modtaget information om eventuelle andre premierer i januar 2024.

I samme kategori

Back to top button