Streamingnyt

C More bringer svensk film tilbage som originalserie – Jægerne er klar i 2018

Rolf Lassgaard jaegerne cmoreDen mange gange prisbelønnede filmserie Jægerne kredser omkring politimanden Erik Bäckström (Rolf Lassgård). I Jægerne fra 1996 vender Erik tilbage fra Stockholm til sit barndomshjem i Norrbotten og opdager, hvordan de lokale jægere overtræder loven. Erik havner midt i mord og svig. Filmen blev en stor succes og i efterfølgeren Jægerne 2 (2011) begiver Erik sig endnu en gang modvilligt hjem for at assistere i en efterforskning, som tager en mere dramatisk vending. Endnu en gang er han på kollisionskurs med sin familie og loven.

– Jægerne har med sit tema og sin unikke skildring efterladt et evigt aftryk i Sveriges filmverden. Vi er utroligt stolte og forventningsfulde over at fortsætte Eriks rejse videre og ikke mindst over, at Rolf Lassgård vender tilbage i hovedrollen. Satsningen på C Mores originalserier som Savnet og senest Farang slog streamingrekord, og med Jægerne tager vi endnu et skridt for at give seerne mere kvalitetsunderholdning, siger Johanna Bergenstråhle, fungerende dramachef for C More og TV4.

Serien starter, da Erik endnu en gang lægger Stockholm bag sig for at vende tilbage til sin hjemstavn – men denne gang permanent. Rolf Lassgård er endnu en gang den stædige politimand Erik.

– Erik har altid været en kompleks og interessant karakter, med en urørlig sans for retfærdighed og et stort hjerte. Han har haft en tendens til at havne i konflikter med såvel sig selv som kollegaer inden for politiet og han skyr ingen midler, når sandheden skal frem – også selv om venskaber og familierelationer står ham i vejen! Det bliver så sjovt at møde Erik for tredje gang! Det bliver som at gense en gammel ven, siger Rolf Lassgård.

Spillefilmsserien om strømeren Erik, som blev instrueret af Kjell Sundvall, er blevet en svensk klassiker. Denne gang er det den prisbelønnede instruktør Jens Jonsson (Snabba cash – Livet deluxe), som instruerer. Jægerne er en originalserie fra C More i seks afsnit, som får eksklusiv premiere i 2018 på streamingtjenesten.

Manuskriptforfattere er Björn Carlström (Jægerne, Jægerne 2) og Stefan Thunberg(Jægerne 2, Hamilton: I nationens interesse). Serien bliver produceret af Harmonica Films og SF Studios, og er en samproduktion mellem C More/TV4, SF Studios og Filmpool Nord.

Kilde: C More

I samme kategori

Back to top button