TV-Nyt

Bundesligaen vender tilbage på dansk tv med live fodbold fra 16. maj

TV3 Sport og Viaplay Sport Reklame-link intensiverer Bundesliga dækningen, når ligaen starter op igen fra 16. maj.

Mens den øvrige fodbold ligger stille vil NENT Group intensivere dækningen af Bundesligaen og sende alle tilgængelige kampe med danske kommentatorer og ekspertanalyser fra studiet. De danske fodboldfans kan altså glæde sig til at komme hele vejen rundt om det meste af Bundesligaen, som også byder på tyske superstjerner som Marco Reus, Manuel Neuer, Serge Gnabry, Timo Werner og Thomas Müller, og internationale navne som Robert Lewandowski, Philippe Coutinho og Jadon Sancho.

Danske Thomas Delaney, Robert Skov, Yussuf Poulsen og Jacob Bruun Larsen fører an i Bundesligaens danskerkoloni, mens ligaen derudover byder på én af verdens mest spændende unge spillere; den 19-årige Erling Braut Håland, der siden sin debut for Borussia Dortmund – med et 23-minutters hattrick – er fortsat med at understrege sin nye stjernestatus.

Sådan spilles den første Bundesliga runde efter Corona pausen

16.05.2020 15:30 Borussia Dortmund FC Schalke 04
16.05.2020 15:30 RB Leipzig Sport-Club Freiburg
16.05.2020 15:30 TSG 1899 Hoffenheim Hertha BSC
16.05.2020 15:30 Fortuna Düsseldorf SC Paderborn 07
16.05.2020 15:30 FC Augsburg VfL Wolfsburg
16.05.2020 18:30 Eintracht Frankfurt Borussia Mönchengladbach
17.05.2020 15:30 1. FC Köln 1. FSV Mainz 05
17.05.2020 18:00 1. FC Union Berlin FC Bayern München
18.05.2020 20:30 SV Werder Bremen Bayer 04 Leverkusen

I Tyskland sender tyske Sky gratis og ukodet bundesliga lørdag eftermiddag 16. maj, hvor man skifter løbende mellem alle de samtidige live kampe. Det sker på Sky Sports News kanalen, der faktisk også kan modtages af danske parabolejere, der har parabolen pegende på 19,2 øst.

Kilde: Nent Group

Euro 2020 ViaplayReklamelink

I samme kategori

Back to top button