BritBox tips til påsken 2025

Påsken nærmer sig, og vi har samlet en oversigt over en masse spændende krimier og true-crime på BritBox – fyldt med både gribende historier, nervepirrende spænding og mørke mysterier.
Prey
I denne intense og tempofyldte thriller, spiller John Simm hovedrollen som en mand på flugt, desperat efter at rense sit navn for sin families skyld.
Politiassistent Marcus Farrow er en vellidt betjent med en kone og to børn. Men da Farrow bliver fundet på gerningsstedet for en brutal forbrydelse, og alle beviser peger mod ham, bryder hans verden sammen. Han bliver arresteret og sigtet, og det ser ud til, at hans skæbne er bestemt. Så da han får muligheden for at flygte, griber han den med det samme. Nu er Farrow en eftersøgt mand, på de samme gader som han plejede at patruljere. Kriminalsergent Susan Reinhardt får til opgave at fange ham, og her begynder et højdramatisk ’katten-efter-musen’ spil gennem byens gader.
Men Farrow forsøger ikke bare at undgå at blive fanget. Han er også fast besluttet på at rense sit navn. Tiden er knap, men vil Farrow forblive fri længe nok til at finde sandheden, eller vil Reinhardt nå ham først?
Life of Crime
Med ikoniske øjeblikke i britisk historie som baggrund – Brixton-optøjerne i London i 1985, Prinsesse Dianas død i 1997 og nutiden – spiller Hayley Atwell hovedrollen i Life of a Crime som en impulsiv, nyuddannet politibetjent, der bliver besat af at fange morderen på en 15-årig pige.
Denise Woods er netop blevet færdiguddannet, da hun for første gang står over for mordet på Amy Reid. Efter at have mødt teenageren tilfældigt aftenen før, er Denise fast besluttet på at få Amys morder stillet til ansvar. På trods af klare instruktioner fra sin overordnede vælger den unge betjent at følge sine egne spor i efterforskningen. Men hvad Denise ikke ved er, at sagen langt fra er afsluttet, og de valg, hun træffer i denne tidlige fase af sin karriere, vil få langvarige og eksplosive konsekvenser for både hendes professionelle og personlige liv.
Rellik
Rellik (“killer” på engelsk stavet baglæns) er en fortælling, der vender den klassiske seriemorderhistorie på hovedet. Historien starter med, at gerningsmanden fanges og bevæger sig derefter baglæns i tiden – fra opklaringen til selve forbrydelsen og til sidst morderen. Jagten på morderen er historiens omdrejningspunkt, men i centrum står Gabriel Markham, en skadet kriminalbetjent fra Met. Enigmatisk, utrættelig og karismatisk kastes Gabriel ud i en besættende jagt på en seriemorder, der har efterladt dybe spor både fysisk og psykisk. Hans partner, Elaine, er en dygtig og intens efterforsker, som er ivrig efter at bevise sit værd.
Black Work
Knust over sin mand Ryans pludselige død er politibetjenten Jo Gillespie fast besluttet på at finde ud af, hvad der virkelig skete med ham. Ryan arbejdede undercover, da han blev dræbt under mistænkelige omstændigheder, og detaljerne omkring hans død er omgivet af mystik. Jo møder modstand fra politiets øverste ledelse, der forsøger at blokere hendes forsøg på at få svar – men hun nægter at lade sig stoppe. Med kun sin ven og kollega Jack Clark på sin side sætter Jo både sin sikkerhed og fremtid på spil i jagten på sandheden. Men jo tættere hun kommer, desto farligere viser den sig at være – og måske også langt mere personlig, end hun havde forestillet sig.
Until I Kill You
Dette fire-delte truecrime-drama viser, hvordan Delia Balmer overlevede en række voldelige overgreb fra en mand, der aldrig burde have været fri til at begå sine afskyelige forbrydelser.
Da Delia møder John Sweeney, virker han som manden, hun har ledt efter. Men da hans kunstneriske og oprørske ydre afslører en mørkere og mere voldelig side, håner Sweeney Delia med afsløringen af, at han myrdede sin tidligere kæreste. Sweeney bliver anholdt, men løsladt mod kaution efter en katastrofal fejlvurdering fra rettens side, der undervurderer hvor farlig han er, hvilket giver ham fri mulighed for at udsætte Delia for et næsten dødeligt angreb. Hun overlever, men Sweeney forsvinder. Delia forsøger tappert at genopbygge sit liv, men da Sweeney endelig bliver anholdt år senere, bliver hun tvunget til at stå over for ham igen i retten som hovedvidne for anklagemyndigheden.
Bancroft
En dyster og fængslende psykologisk thriller, der stiller spørgsmålet: Hvad sker der, når mørke hemmeligheder fra fortiden, dukker op igen for at hjemsøge os? Den respekterede kriminalkommissær Elizabeth Bancroft er en fremragende efterforsker – modig, hensynsløs, fuldt dedikeret til sit arbejde. Hun leder i øjeblikket kampen mod en voldelig kriminel bande, men da den ambitiøse kriminalsergent Katherine Stevens tiltræder styrken og begynder at grave i en gammel sag, vækker hun uforvarende spøgelser fra Bancrofts fortid.
BritBox kan streames på BritBox.com, samt af abonnenter på TV2 Play