Streamingnyt

Bridgerton

- se ny trailer til Netflix serien der starter 25/12

Bridgertonden første serie fra Shonda Rhimes’ produktionsselskab, Shondaland har premiere på Netflix den 25. december. Serien er skabt af Shonda Rhimes’ mangeårige samarbejdspartner Chris Van Dusen (Scandal, Greys hvide verden, Private Practice).

Bridgerton følger Daphne Bridgerton (Phoebe Dynevor), den ældste datter i den magtfulde Bridgerton-familie, idet hun gør sin debut på Regency-Londons konkurrenceprægede ægteskabsmarked – i håb om at følge i sine forældres fodspor og finde ægte kærlighed. Daphnes muligheder virker til en start ganske enestående, men da hendes bror begynder at udelukke potentielle bejlere, starter den mystiske Lady Whistledown en nedsættende omtale af Daphne i sit sladderblad om overklassen.

En dag møder Daphne den eftertragtede og rebelske hertug af Hastings (Regé-Jean Page); en ungkarl, som er fast besluttet på, at han ikke skal giftes, men som alligevel står i høj kurs hos debutanternes mødre. Til trods for at de begge hårdnakket proklamerer, at de ikke er interesseret i noget af det, den anden har at tilbyde, er deres tiltrækning helt unægtelig. Det slår flere og flere gnister mellem dem, idet de går ind i en tiltagende kamp om intelligens – alt imens de forsøger at navigere i samfundets forventninger til deres fremtid.

Bridgerton er en romantisk, skandaløs og kvik serie, der hylder tidløsheden i varige venskaber, familiers søgen efter deres rette plads og jagten på den slags kærlighed, der overvinder alt. Seriens medvirkende inkluderer også Golda Rosheuvel, Jonathan Bailey, Luke Newton, Luke Thompson, Claudia Jessie, Nicola Coughlan, Ruby Barker, Sabrina Bartlett, Ruth Gemmell, Adjoa Andoh, Polly Walker, Bessie Carter og Harriet Cains samt Julie Andrews, der lægger stemme til Lady Whistledown. Serien er inspireret af Julia Quinns romaner.

 

Bridgerton | Officiel trailer | Netflix
Bridgerton | Officiel trailer | Netflix

Få Ugens TV og Streaming Tips tilsendt som nyhedsbrev hver fredag

I samme kategori

Back to top button