TV-Nyt

Borussia Dortmund – FC Schalke 04 første Bundesliga kamp på Xee efter Corona pausen

Xee kan i næste uge præsentere seerne for den første livekamp i den tyske Bundesliga i fodbold siden Coronakrisen. Det sker lørdag den 16. maj, hvor der skal afvikles fem kampe med kampstart kl. 15.30.

Xee har fornøjelsen af at præsentere Ruhr-derbyet mellem Borussia Dortmund og Schalke 04 på Signal Iduna Park. Desværre er rammen om det store lokalopgør uden tilskuere ligesom de øvrige kampe i Bundesligaen.

Xees Signe Vadgaard er vært i både studiet kl. 15.00, hvor der lægges op til den store kamp, ligesom Xee også ser på den samlede runde fra kl. 17.30. Der er kampstart kl. 15.30.

Der skal afvikles ni spillerunder mere i Bundesligaen med sidste spillerunde den 27./28. juni.

Alle kampe fra Bundesligaen kan ses live på Viaplay Total Reklame-link

Der er også kampe fra 2. Bundesliga på vej på Viaplay Total Reklame-link

Kilde: Yousee presse

I samme kategori

Back to top button