Blue lancerer ny USB-mikrofon: Yeti Nano
Vi har tidligere testet Blue USB mikrofon og nu lancerer de endnu en premium USB-mikrofon, Yeti Nano, udviklet til at optage lyd i studiekvalitet. Yeti Nano beskrives som en ideel mikrofon for fx youtubere, streamere og podcastere, men den er også velegnet til at bruge på kontoret til Skype og videokald. Yeti Nano er inspireret af Blues topsælgende Yeti – og præcis ligesom den klassiske Yeti, leverer Yeti Nano den velkendte Blue-lydkvalitet loves der i pressemeddelelsen.
Yeti Nano er en såkaldt plug’n’play mikrofon, der gør det muligt at optage lyd direkte fra computeren der er forsinkelsesfrit stik til høretelefoner samt volumenkontrol, muteknap og mulighed for at vælge optagemønster direkte på mikrofonen gør det Yeti Nano til et oplagt valg som hjemmestudie-mikrofon.
Yeti Nano – der er lidt mindre og mere kompakt end Blues Yeti – leverer lyd, som var den optaget i et professionelt studie:
– Med Yeti Nano får brugere mulighed for at optage lyd i samme velklingende studiekvalitet, som man kender fra Yeti, men mikrofonen har fået et mere kompakt og strømlinet design, så den passer perfekt på ethvert skrivebord, siger Tommy Edwards, der er director of product management hos Blue og fortsætter: – Uanset om man gamer eller bruger mikrofonen til et forretningsopkald, vil ens stemme kunne høres højt og tydeligt og med utrolig høj lydkvalitet.
Yeti Nano har nemlig to proprietære kondensatormikrofon-kapsler, som er specialtunede til at gøre ens stemme exceptionel nærværende og detaljeret. Mikrofonen understøtter optagelse ved 24-bit/48kHz, og plug’n’play -funktionen understøtter en række forskellige software- og styresystemer, så Yeti Nano har brede anvendelsesmuligheder.
Fleksibilitet med to optagemønstre
Med Yeti Nano kan man via en kontrolknap på mikrofonen skifte mellem to forskellige optagemønstre. På den måde kan man vælge enten at optage enten fra én eller flere lydkilder på samme tid. I ‘cardioid mode’ optager Yeti Nano lyd direkte foran mikrofonen, hvilket er ideelt, hvis man optager podcast, streamer eller har et videokald alene, mens ‘omnidirektionel mode’ er velegnet til fx konferenceopkald, interviews eller podcasts med flere personer.
Første mikrofon med spritny Blue-app
Yeti Nano kommer med Blues nye app, Blue Sherpa, som gør det nemt og hurtigt at ændre mikrofonens indstillinger direkte fra ens computer. På den måde kan man – via softwaren – `mute´ og `unmute´, fintune forstærkningen og skifte optagemønster, så man får mest ud af sin mikrofon. Sherpa sørger også for at downloade nye firmware-opdateringer direkte til ens Nano, så den hele tiden er opdateret. Inden længe kommer Sherpa også til at fungere med alle øvrige USB-mikrofoner fra Blue.
Yeti Nano er udstyret med et indbygget metalstativ, så man nemt kan justere mikrofonens vinkel. Desuden er Yeti Nano kompatibel med Blues eget shockmount, Radius III, og mikrofonarmen Compass.
Priser og tilgængelighed
Yeti Nano kommer i fire farver: grå, klar blå, mineralrød og guld. Den grå version kan købes fra slutningen af august hos bl.a. Komplett. De øvrige farver kommer snart. Vejledende udsalgspris: 949 kr.
For mere information om Yeti Nano, besøg Bluedesigns.com/products/yeti-nano.