TV-Nyt

Bless the Harts

- Xee på vej med ny animeret serie

Xee har i uge 29 premiere på en ny, animeret serie, nemlig “Bless the Harts” – en serie om familien Harts fra North Carolina i de amerikanske sydstater. Familien er altid flade, og de kæmper konstant for at få alle ender til at mødes. De håber konstant, at de en eller anden dag opnår at leve den fulde, amerikanske drøm med rigdom og succes, men de er faktisk allerede rige på venner, familie og masser af humor.

Serien er skabt af EMMY-vinder Emily Spivey og Academy Award-vinderne Phil Lord og Christopher Miller for Fox, der i forvejen blandt andet er kendte for den succesfulde animerede serie “The Simpsons”.

Hovedpersonerne er servitricen Jenny Hart (stemme af Kristen Wiig), datteren Violet Hart, (stemme af Jillian Bell) og moderen Betty Hart (Maya Rudolph) og kæresten Wayne (Ike Barinholtz). Skaberen af serien, Emily Spivey, har bygget serien over sit eget liv i byen High Point i North Carolina. I serien er byen den fiktive Greenpoint, hvor hele handlingen udspiller sig.

Serien havde premiere i 2019 i USA, og der er bestilt en sæson 2, der kommer i efteråret 2020. Serien har visse ligheder med den tidligere animerede succes “King of the hill”, og Emily Spivey lægger ikke skjul på, at den serie har været en stor inspirationskilde.

“Bless the Harts” kan naturligvis streames på Xee.

Kilde: Xee presse

Få Ugens TV og Streaming Tips tilsendt som nyhedsbrev hver fredag

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard