Branche-Nyt

Black Friday 2020 bliver udpræget en online begivenhed

Black Friday udsalget 2020 bliver i udpræget grad et udsalg hvor butikkerne satser på stort online salg. Det viser en ny undersøgelse blandt de danske butikker, som analyseinstituttet Kantar/Sifo har foretaget for PriceRunner.

42% af butikkerne vil i år satse på at gøre Black Friday til et online udsalg. Kun 5 % vil satse på at det skal være et udsalg i den fysiske butik. 21% af butikkerne satser på en kombination.

Black Friday 2020 bliver et digitalt udsalg, hvor størstedelen af tilbuddene kommer til at være i onlinebutikkerne. Restriktioner og opfordringen til social distancering betyder, at butikkerne forbereder et digitalt og Corona-sikkert udsalg. Det betyder langt flere tilbud online og færre af de såkaldte kø tilbud i de fysiske butikker, siger Pricerunners danske direktør, Martin Andersen.

1 ud af 3 butikker er stadig usikre på hvad de gør i forhold til Black Friday. Det skyldes de hastige forandringer i Covid 19 pandemien, Danmark har oplevet i de seneste uger.

Usikkerheden i hvad der vil ske i den nærmeste fremtid, påvirker tydeligvis mange butiksejere. De ved ikke hvad de skal gøre for at få det bedste ud af udsalget mens Corona pandemien raser, siger Martin Andersen.
Derfor er der også en vis tvivl at spore hos butikkerne om de vil udvide Black Friday udsalget til en egentlig Black Week ved at sprede tilbuddene ud over flere dage. 1 ud af 3 butikker har ikke besluttet sig endnu, mens hele 47% siger nej til at udvide udsalget til at vare hele ugen. I 2019 var usikkerheden hos de danske butikker kun 9%.

På trods af usikkerheden vil vi opleve et Black Friday udsalg, der strækker sig over flere dage. Dermed kan butikkerne sprede de gode udsalgstilbud ud over flere dage og lave et Corona sikkert udsalg. Der er ingen tvivl om at Black Friday omsætningen i onlinebutikkerne vil vækste med 20 til 30%. Vi tager på udsalg hjemme via mobil eller computer, siger Martin Andersen.

Butikkerne forventer, at Black Friday på trods af Corona pandemien bliver et godt udsalg. 4 ud af 10 butikker forventer faktisk at salget vil stige i forhold til 2019. Halvdelen af butikkerne forventer at salget bliver lige så godt som sidste år, og at Corona pandemien og alle restriktionerne ikke vil have nogen negativ effekt på Black Friday udsalget.

Pricerunner samler naturligvis igen det store overblik over Black Friday tilbud

Kilde: Pricerunner presse

cshow

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard