Branche-Nyt

BBC’s børnefavorit, CBeebies, lanceres i Danmark

cbeebies

Englands mest populære børneprogram til de helt små, CBeebies, kommer for første gang til Danmark som et dansk tilpasset tv-program. Det er resultatet af en helt ny aftale, som Canal+ har indgået med BBC Worldwide.
CBeebies er interaktive, underholdende og lærerige kvalitetsoplevelser for børn i børnehavealderen. Programmet giver børn i alderen op til seks år mulighed for bedre at lære om og nyde verden omkring dem.

En del af ny Canal+ børnekanal

CBeebies lanceres som en ikke-kommerciel programblok på CANAL+’s nye børnekanal, som går i luften i Norden fra juni 2011. Hele programblokken vil være med dansk tale, men vil også være tilgængelig på originalsproget engelsk. Den nye kanal vil blive tilbudt abonnenter som en del af pakkerne CANAL+ Film og CANAL+ Total.
CBeebies vil dække programfladen i to tretimers blokke fra kl. 06.30-09.30 og fra kl. 15.30-18.30. En række af CBeebies programmer vil også være tilgængelig som en video-on-Demand catch-up service.
CBeebies vil tilbyde en vifte af programpremierer, der både vil underholde og undervise de mindre børn.
Nina og Neuronerne, er et videnskabsprogram for de fire- til seksårige. Fra hendes værksted tager Nina børnene med på en opdagelsesrejse. Med hjælp fra hendes trofaste animerede neuroner, som repræsenterer sanserne, indfører Nina børnene i videnskabens verden. Lige fra ubåde til helikoptere og fra observatorier til fyrtårne besøger børnene fantastiske steder for at forstå videnskaben bag de store og små opfindelser, vi bruger hver dag.
Roly Mo Showet er bygget op omkring det magiske ved bøger og historiefortælling. Showet har den grønne og lillastribede muldvarp, der lever under jorden og kan lide at læse bøger, Roly Mo i hovedrollen. To andre elskede Fimbles-figurer, Snoots og Cameo, optræder også i programmet. Roly Mo Showet er for de tre- til seksårige børn.
Penelope K, En af de få er en fortryllende serie, der viser børn, hvor sjovt det kan være at lære, fordi serien hjælper børn med at finde de rigtige svar ved at stille dem de rigtige spørgsmål – uanset hvor fjollede de er. Børn og deres forældre vil komme til at holde af Penelope K, som ville ønske hun kunne hjælpe børnene med alle deres spørgsmål – hvis hun dog bare havde en anelse. Hun ved, at hun engang kendte svaret på de spørgsmål, som børnene stiller, men det er som om, at svaret altid forsvinder som i en drøm, når hun forsøger at tænke på det! Heldigvis har hun forskellige venner i Informationsstationen, der kan hjælpe hende med en masse fakta, men det eneste som Penelope K egentligt har brug for, er et barn til at hjælpe hende med at grave svaret frem. Penelope K, En af de få startede oprindeligt i Australien, men sendes nu internationalt på CBeebies.
Ian McDonough, SVP og General Manager EMEA for BBC Worldwide Channels, fortæller:
“Jeg er begejstret for, at en skræddersyet og lokaliseret CBeebies programblok snart vil være tilgængelig i Norge, Sverige og Danmark. CBeebies er klart den mest foretrukne tv-kanal i England for førskolebørn, og programmerne har vist sig også at være meget populære hos vores seere internationalt. Børnehavebørn nyder CBeebies unikke blanding af nye og skelsættende programmer af høj kvalitet, og forældrene forstår, at CBeebies underviser og underholder BBC’s yngste publikum i et sikkert og pålideligt miljø. Jeg er overbevist om, at CBeebies vil være et populært supplement hos de danske husstande med børn.”
“CANAL+ har en masse at tilbyde de fleste seere uanset, om de foretrækker film, sport eller tv-serier. Vi udvider nu vores tilbud til de familiehusstande med CBeebies og børnefilm. BBC laver, hvad der måske er det bedste børneprogram i verdenen – lærerig og underholdende for de yngste”, siger Johan Kleberg, CEO, CANAL+.
Indførelsen af CBeebies programblokken betyder, at alle BBC Worldwides temakanaler nu har en tilstedeværelse i Norden. BBC Entertainment, BBC Lifestyle, BBC Knowledge og BBC HD blev lanceret til de nordiske markeder i december 2008. BBC World News er også til rådighed i regionen.
Kilde: BBC Worldwide presse
– Canal+ børnekanalen startet 1. juni
– Bliver en del af  pakkerne CANAL+ Film og CANAL+ Total
– Kanalen sender fra tidlig morgen til sidst på eftermiddagen.
– CBeebies vil dække programfladen i to tretimers blokke fra kl. 06.30-09.30 og fra kl. 15.30-18.30.

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard