TV-Nyt

BBC Nordic går i luften – tv-kanalen erstatter BBC Brit og BBC Earth

Danske seere kan fra i dag tænde for BBC’s nye tv-kanal BBC Nordic. BBC Nordic og Nordic+ lander i danske tv-pakker 17. april kl. 10:00.

Den nye BBC Nordic tv-kanal samler de bedste underholdnings- og dokumentarprogrammer fra BBC Brit og BBC Earth og kommer med on demand-tjenesten BBC Nordic+, der giver mulighed for at gense programmer fra kanalens arkiver og derudover byder på eksklusivt indhold. Samtidig erstatter den de to tidligere BBC-kanaler i danske tv-pakker.

Danske seere kan blandt andet blænde op for:

’Louis Theroux Interviews…’, hvor dokumentaristen Louis Theroux interviewer britiske stjerner som sangerinden Rita Ora og skuespillerinden Dame Judi Dench. De første tre afsnit er tilgængelige fra i dag på on demand-tjenesten Nordic+. Herefter udkommer nye ugentlige afsnit fra den 23. april på BBC Nordic

‘Fight the Power: How Hip Hop Changed the World’, der dykker ned i, hvordan hiphoppen brød ud af undergrunden i 1970’ernes New York og blev til det verdensomspændende fænomen, det er i dag. Alle fire afsnit af dokumentarserien er eksklusivt tilgængelige på BBC Nordic+ i dag.

Britiske underholdningsfavoritter som ’QI’ og ’Live at the Apollo’, der henholdsvis lægger ud i aften kl. 21:30 på BBC Nordic og kan ses på Nordic+ i dag.

’The Great British Bake Off’, hvor passionerede deltagere dyster om at blive Storbritanniens bedste amatørbager. Bageprogrammets nye tiende sæson går i luften den 23. april kl. 20:30 på BBC Nordic.

Naturdokumentaren ‘Serengeti’, der i tredje sæson tager seeren helt ind i hjertet af Tanzanias eventyrlige dyreliv ugentligt på BBC Nordic fra den 23. april kl. 18:00.

Fra maj kan seere desuden gå ombord i nyt indhold som dokumentarfilmen ‘David Bowie: Finding Fame’, dokumentarserien ‘Sex Actually with Alice Levine’ og komedieprogrammet ‘8 Out of 10 Cats’.

Kilde: BBC Nordic presse

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard