TV-Nyt

Badehotellet sætter nye rekorder – det mest sete drama-afsnit på dansk tv siden 2014

Badehotellet luner tilsyneladende i en kold Corona tid. Da TV 2 mandag 1. februar 2021 sendte sæsonpremieren på ’Badehotellet’, så 1.661.000 med i løbet af mandagen. Det er ifølge Kantar det højeste seertal på en dag til ’Badehotellet’ nogensinde.

Samtidig oplyste TV 2, at seertallet ville vokse hen over de efterfølgende syv dage, indtil Kantar i dag, tirsdag 9. februar, kunne offentliggøre det endelige seertal på sæsonpremieren. Her formåede ’Badehotellet’ igen at sætte rekord, efter at syv dages sening via TV 2 PLAY, catch up-service, harddesk-optagelse mv. var talt op.

Det endelige seertal til premieren – det såkaldte ’konsoliderede’ seertal – til sæsonpremieren endte på 1.968.000. Også det er et rekordseertal for ’Badehotellet’ og overgår klart den hidtidige rekord for konsolideret seertal på et afsnit med 1.757.000.

Seertallet på 1.968.000 er samtidig det højeste til et afsnit af en dramaserie på dansk tv i syv år – og det tredjehøjeste seertal til dansk drama i ti år. ’Badehotellet’s seertal er kun overgået af et afsnit af ’Arvingerne I’ på DR1 i 2014 og af et afsnit af ’Forbrydelsen III’ i 2012.

Det hører med til ’Badehotellet’s imponerende seertal i 2021, at den generelle tv-sening i 2020-2021 er cirka 20 procent lavere end tv-forbruget i 2014.

Snigpremiere-sening måles ikke af Kantar
For de kommende afsnit af ’Badehotellet’ vil der være lavere officielle Kantar-seertal til ’Badehotellet’, end vi oplevede til sæsonpremieren.

Det skyldes ikke, at færre ser ’Badehotellet’. Slet ikke. De lavere (officielle) seertal skyldes ganske enkelt, at der er høj snigpremiere-sening i syv-otte dage på TV 2 PLAY af de afsnit, som sendes efter premieren. Og snigpremiere-sening kan ikke måles af Kantar og indgår derfor ikke i seertallene.

Andet afsnit af ’Badehotellet III’ blev set af 1.500.000 i løbet af mandag 8. februar (eksklusive den meget høje snigpremiere-sening i den forgangne uge). Seertallet vil vokse hen over de kommende syv dage, indtil vi tirsdag 16. februar har det konsoliderede seertal på dette afsnit.

I den seneste hele sæson af ’Badehotellet’ var det gennemsnitlige seertal 1.534.000. Hertil kommer altså seningen af snigpremierer på TV 2 PLAY.

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard