Argentinsk topfodbold på CANAL+
CANAL+ tilføjer den bedste argentinske liga, Primera División de Argentina, til kanalens i forvejen eksklusive fodboldrettigheder. Det bliver første gang, at danske fodboldfeinschmeckere får mulighed for at følge ligaen direkte på dansk tv, hvor der hver weekend vises op til tre kampe. Der lægges hårdt ud med to kampe mellem fire af de største klubber allerede denne weekend.
CANAL+ præsenterer for første gang herhjemme én af de mest spændende og bedste ligaer i verden. Hvor stærk den argentinske liga er understreges af, at seks klubber fra hovedstaden Buenos Aires gennem historien har vundet VM for klubhold. Nævnes skal blot Boca Juniors, River Plate og Independiente, der i årevis har sendt talrige talenter til europæiske storklubber. Ligaen bugner af talent, mens man blandt etablerede stjerner finder navne som Riquelme, Palermo, Ortega og Veron.
Canal+ viser fremover tre kampe om ugen fra den argentinske liga. Her kan du spotte de kommende storstjerner, inden de slår igennem i Europa, og samtidig kan du opleve den spektakulære stemning fra de argentinske stadioner.
De nye rettigheder omfatter sæsonerne 2010/2011 og 2011/2012. De første kampe fra en af verdens bedste ligaer kan allerede følges fra denne weekend på CANAL+ Sport 1.
19:15 Boca Juniors-Racing Club
Søndag den 15. august
19:15 Huracán-River Plate
”Vi er glade for, at vi nu også kan tilbyde CANAL+ seerne Primera División de Argentina, der regnes for en af de bedste i verden. Jeg er sikker på, at det bliver et eksotisk og underholdende bekendtskab med masser af drama og lækre detaljer” udtaler Mats Örbrink, programdirektør hos CANAL+.
”CANAL+ har et stort kvalitativt fodboldindhold, og vi ser meget positivt på samarbejdet omkring den argentinske liga i de kommende år”, siger Kristian Hysen, Senior Vice President, IMG Media.
Primera División de Argentina er opdelt i to sæsoner på respektive 19 uger. Den første sæson, Apertura, strækker sig fra august til december og den anden, Clausura, strækker sig fra februar til juni.