Branche-Nyt

Aquatunes – Vandtæt bluetooth lyd til bruseren

Er du typen der skal have musik med overalt også i brusebadet, så er den nye Aquatunes Bluetooth højtaler fra GROHE og Philips måske noget for dig.

Aquatunes i bruseren

Det er samarbejde mellem GROHEs design og Philips’ lydteknik.  Da Bluetooth har en rækkevidde på 10 meter, kan lydkilden opbevares i en afstand, hvor den forbliver sikker og tør.

Designet og udformningen af Aquatunes gør, at den er vandafvisende, og kan derfor sikkert monteres i badet. Holderen kan fastgøres på alle brusestænger af standard størrelse med en diameter på 20-25mm. Yderligere, kan højtaleren monteres uden at afmontere brusestangen fra væggen, hvilket også gør den egnet til installation andre steder på badeværelset. Når holderen er fastgjort, tager det kun et drej med håndleddet for at låse højtaleren på plads, og derefter låse den op igen når det er ønsket.

Ifølge pressemeddelelsen så loves der at Aquatunes batteriet holder strømmen op til 8 timer, altså en del brusebade, før det igen skal oplades.

Aquatunes i oplader

Den medfølgende induktionsladestation gør, at højtaleren fortsat kan afspille musik under opladning. Du kan derfor også nyde dine yndlingssange mens du børster tænder eller lægger din makeup. Ladestationens diskrete design i en blank Moonwhite finish, supplerer den afrundede form af højtaleren, hvis design er inspireret af både de nyeste trends inden for forbrugerelektronik og af en af de mest populære GROHE håndbrusere.

Betjeningsmæssigt så byder Aquatunes på en tænd/sluk-knap, en lydstyrkekontrol, en Bluetooth knap for at forbinde enhederne, samt en knap med mulighed for at skifte nummer. To lysdioder viser status for Bluetooth-forbindelsen og batteristatus.

Aquatunes koster kr. 1.477,50 og kan købes på https://shop.grohe.dk/aquatunes/

Kilde: Philips presse

I samme kategori

Back to top button