American Gods vender tilbage i 2019
Neil Gaiman har netop offentliggjort en video, hvor han annoncerer, at produktionen af den længeventede anden sæson af Prime Originals, American Gods. I videoen bliver det bekræftet, at American Gods vender tilbage til skærmene i 2019.
Videoen, der blev postet i dag på Gaimans egen Twitter, er optaget på settet ved The House on the Rock fra serien og inkluderer shout outs fra både Neil Gaiman selv, hovedpersonen Shadow Moon, som spilles af Ricky Whittle samt Yetide Badaki, som også vender tilbage i sin rolle som Bilquis.
Om American Gods
I American Gods, som er baseret på den prisvindende roman af samme navn, medvirker Ricky Whittle (The 100, Austenland) som hovedpersonen og den tidligere indsatte, Shadow Moon, Ian McShane (Deadwood, Pirates of the Caribbean) som Mr. Wednesday, der hverver Shadow Moon som en del af hans mission på tværs af USA, og Emily Browning (Sucker Punch, Legend) som Shadows kone, Laura Moon. I anden sæson vender Pablo Schreiber (13 Hours, Orange Is the New Black) også tilbage som Mad Sweeney sammen med Yetide Badaki (Aquarius, Masters of Sex) som Bilquis, Bruce Langley som Tech Boy samt Kristin Chenoweth, som Easter. Derudover vil vi også stifte bekendtskab med nogle nye karakterer.
Derudover kan vi også glæde os til en anden Prime Original-serie, nemlig Good Omens, som er baseret på den ekstremt populære roman af Neil Gaiman og Terry Pratchett, som også får verdenspremiere på Prime Video i 2019.
Første sæson af American Gods er eksklusivt tilgængelig i Danmark på Amazon Prime Video.