Streamingnyt

Se de første billeder fra Homecoming – Amazons nye serie med Julia Roberts

Homecoming Amazon
Foto: Tod Campbell

Homecoming er en hjernevridende psykologisk thriller med Julia Roberts i hovedrollen. Serien er instrueret af Sam Esmail (skaberen af MR. ROBOT). Heidi Bergman (Roberts) er sagsbehandler på the Homecoming Transitional Support Center, en institution under Geist-gruppen, et støttecenter, der hjælper soldater i overgangen tilbage til deres civile liv. Walter Cruz (Stephan James) spiller rollen som en af disse soldater, der er ivrig efter at begynde den næste fase af sit liv. Colin Belfast (Bobby Cannavale) fører tilsyn med institutionen og Heidi, og er en ambitiøs forretningsmand, hvis maniske krav peger på tvivlsomme motiver.

Fire år efter har Heidi startet et nyt liv. Hun er flyttet ind hos sin mor (Sissy Spacek) og arbejder som servitrice i en lille by, da en auditør fra Forsvarsministeriet (Shea Whigham) opsøger hende og begynder at stille spørgsmål til, hvorfor hun forlod støttecenteret. Heidi begynder at indse, at der er en helt anden historie bag den historie, hun har fortalt sig selv.

Homecoming amazon
Julia Roberts, Stephan James | Foto: Jessica Brooks

HOMECOMING er baseret på den populære podcast af samme navn, og instrueret af Eli Horowitz og Micah Bloomberg. Rollelisten tæller desuden Jeremy Allen White, Alex Karpovsky, Dermot Mulroney med flere.

Amazon har allerede bestilt 2 sæsoner af serien. Serien har premiere 2. november.

I samme kategori

Back to top button