Amazon på vej med ny komediegyser med Michael Sheen og David Tennant
Amazon har netop annonceret, at de prisvindende skuespillere Michael Sheen, OBE (Masters of Sex, Passengers) og David Tennant (Broadchurch, Doctor Who) er udset til at medvirke i Good Omens; et humoristisk fantasy drama i seks dele, der bliver lanceret globalt på Prime Video i 2019.
Serien i seks afsnit af én time hver er lige dele komedie og gyser og fik grønt lys i januar, 2017. Den er skrevet af Neil Gaiman (American Gods), som også indtager rollen som Showrunner. Serien er baseret på den internationale bestseller-roman ‘Good Omens’ af Terry Pratchett (Hogfather) og Gaiman og er produceret af BBC Studios, BBC’s kommercielle produktionsafdeling, Narrativa og The Blank Corporation i samarbejde med BBC Worldwide.
Sheen vil optræde som Aziraphale, den noget pertentlige engel og sælger af sjældne bøger, og Tennant vil spille hans direkte modsætning, den farthungrende djævel Crowley, som begge har levet blandt jordens dødelige siden tidernes morgen, og er blevet ganske glade for denne livsstil og for hinanden. Så det er virkelig dårlige nyheder for dem begge, hvis Heaven og Hell får deres vilje, og verden kommer til sin ende den kommende lørdag. Lige før aftensmadstid. Det Godes og det Ondes hær samler sig, Atlantis stiger, og stemningen blusser op. Apokalypsens Fire Ryttere er klar til at slå til. Alting ser ud til at gå efter the ”Divine Plan”. Bortset fra at nogen virker til at have forlagt Antichrist…
Good Omens vækkes til live af den anmelderroste instruktør, Douglas Mackinnon, hvis tidligere arbejde inkluderer Doctor Who, Outlander og den enkeltstående victorianske episode af Sherlock: The Abominable Bride, som sidste år vandt en Primetime Emmy Award for Outstanding Television Movie.
Michael Sheen udtaler: ”Jeg læste Good Omens første gang som teenager og det har været en af mine yndlingshistorier lige siden. At være en del af holdet og blive betroet at bringe historien til live på skærmen er lidt af en drøm, der går i opfyldelse for mig. At arbejde sammen med Neil, som jeg mener er en af de største historiefortællere nogensinde, er utroligt spændende. Og lige som resten af verden, er jeg stor fan af David, og jeg nyder at prøve at redde verden med ham.”
David Tennant udtaler: “Michael Sheen, Neil Gaiman, Terry Pratchett og Douglas Mackinnon – det er et drømmehold og et drømmejob. Jeg er meget begejstret over at blive tilbudt at være en del af dette fantastiske projekt. Apokalypsen kan bare komme an!”
Instruktør og Executive Producer, Douglas Mackinnon, udtaler: “Taget i betragtning, at det er en tidløs roman, strækker historien om the Good Omens sig ironisk nok fra tidernes morgen til dommedag. Jeg er beæret over at arbejde sammen med Neil Gaiman (og Terry Pratchett in absentia) og at instruere sådan et vidunderligt, prestigefyldt projekt for Amazon og BBC Studios. Jeg håber på at levere en episk pakke af sjov, før Armageddon ankommer”.
Forfatter og Executive Producer, Neil Gaiman, udtaler: “Hvis du leder efter skuespillere, som skal spille to af de mest elskede karakterer, jeg selv og Terry Pratchett nogensinde har opfundet, skal du være meget heldig for at få Michael Sheen og David Tennant til at bringe dem til live. Den bedste waliske skuespiller i sin generation spiller en engel, og den bedste skotske i sin spiller en dæmon. Terry og jeg skrev ’Good Omens’ (jeg ynder at tro, at det er en af de sjoveste romaner, der nogensinde er skrevet om verdens undergang, og hvordan vi alle vil komme til at dø) for næsten 30 år siden. Det er underligt, at den næsten føles mere relevant nu end nogensinde før. Jeg ville bare ønske, at Terry kunne være her og se det hele komme til live med sådan et fantastisk hold.”
Roy Price, Head of Amazon Studios og globalt indhold til Prime Video, udtaler: “Vi kunne ikke have håbet på to skuespillere, der passer bedre til rollerne i denne længeventede serie. Vi glæder os til at se David og Michael gøre rollerne til deres egne, som de garanteret kommer til at gøre, og vi glæder os til at vise serien til Prime-medlemmer verden over i 2019.”
Executive Producers af Good Omens er Neil Gaiman (American Gods) og Chris Sussman (Fleabag) for BBC Studios; Rob Wilkins (Choosing to Die) og Rod Brown (Going Postal) for Narrativia; og Douglas Mackinnon (Sherlock). Gaiman har selv tilpasset romanen til skærmen.
Good Omens får premiere på Prime Video i 2019.
Kilde: Amazon presse