TV produktnyt

8K Ultra HD: LG 2020 TV overgår kravene fra Consumer Technology Association

LGs ægte 8K-modeller, som frigives i løbet af CES 2020, skulle overgå kravene fra Consumer Technology Association (CTA), der har defineret en branchedefinition for 8K ULTRA HD-tv.

Den officielle branchebeskrivelse og logo for 8K Ultra HD er udviklet af USA-baserede CTA for at sætte en klar definition af standarden, hvilket gør det lettere for både detailhandlere og forbrugere at identificere produkter, der opfylder kravene.

Definitionen inkluderer krav til opløsning, digitale indgange, HDR, opskalering, bitdybde og målemetodik.

CTA har baseret 8K-definitionen på tærskelværdier, der er oprettet af International Committee for Display Metrology*. Retningslinjerne, der er baseret på CM-værdien (contrast modulation eller kontrastmodulation), bestemmer, at opløsningen skal nå mindst 50 procent af CM-tærskelværdien med mindst 33 millioner aktive pixels for at den kan kvalificere sig som 8K UHD. Andre agenturer, der sætter industristandarder, bruger også kontrastmodulation som benchmark.

Fra januar 2020 er alle LGs TV-modeller med 8K UHD-opløsning udstyret med CTA’s 8K UHD-logo. De nye TV-modeller er også et bevis på LGs brancheførende position som den eneste leverandør med ægte 8K-tv’er i to kategorier – OLED (LG SIGNATURE OLED) og LCD (LG 8K NanoCell TV). Begge disse leverer CM-værdier over 90 procent.

I test udført af det uafhængige testfirma Intertek modtog LG NanoCell 8K TV på 75” en måleværdi på 90 procent vandret og 91 procent lodret, hvilket overskrider grænseværdien for ægte 8K med en bred margin. Tests udført af VDE (Verband Deutscher Elektrotechniker) resulterede i næsten identiske resultater.

“Vi er overbeviste om, at LGs udbud med 8K-tv i 2020 vil sætte en ny standard for tv-branchen,” siger Nam Ho-jun, senior vice president for R&D hos LG’s Home Entertainment Company.

Kilde: LG presse

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard