TV-Nyt

86 procent af TV 2-seningen sker på dansksproget indhold

TV 2s public service-redegørelse 2018, som netop er offentliggjort. Af public service-redegørelsen fremgår det at de dansksprogede indhold er et stærkt trækplaster for TV 2. Mens det danske indhold udgjorde 71 procent af programtimerne i 2018, stod dette indhold for hele 86 procent af seerforbruget på TV 2. Det skyldes blandt andet, at de dansksprogede programmer generelt har højere seertilslutning end fremmedsprogede programmer.

csm Dansksproget paa TV 2 2018
Kilde: Seer-Undersøgelsen i Danmark / TV 2

71 procent af TV 2s godt 7.000 programtimer var dansksprogede i 2018 – tallet er eksklusive de regionale nyhedsudsendelser. På DR1 var den dansksprogede andel 51 procent. Tallene fremgår af TV 2s public service-redegørelse 2018, som netop er offentliggjort.

2018 blev året, hvor den hidtil mindste andel af sendetiden – 14 procent – blev anvendt til udenlandske film og serier.

– Det kan siges ganske enkelt: Det er på grund af det danske indhold, TV 2 er her. Vi har gennem mange år øget vores fokus på nyheder og danske programmer på alle tider af døgnet, fordi dansk indhold og relevant nyhedsdækning er kerneområder i vores public service-indsats, siger TV 2s administrerende direktør, Merete Eldrup, og fortsætter:

– Dansk indhold sikrer den nærhed og relevans i forhold til seere og brugere, som vi ønsker. Det er samtidig det varierede danske indhold, som adskiller os så tydeligt fra tjenester som Netflix, HBO og Viaplay.

– Det er på dansk kvalitetsindhold, vi kan noget særligt. Det er også dette indhold, som prioriteres af danskerne, og som gennem de seneste år har sikret TV 2 en øget seerandel i et stærkt konkurrencepræget marked, siger Merete Eldrup.

TV 2s public service-redegørelse oplyser – blandt meget andet – også om TV 2s fokus på nyheder, om dansk fiktion, om programfordelingen på TV 2s hovedkanal, om vurderingen af programmer, om TV 2s dialog med befolkningen og med lytter- og seerorganisationerne, om kulturstøtten til bl.a. biograffilm samt om TV 2s tilgængelighedstilbud inden for tekstning og tegnsprogstolkning.

Læs hele TV 2s public service-redegørelse 2018 her

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard