Branche-Nyt

6’eren kommer i HD

6eren logoSom den anden SBS-kanal vil 6’eren fra 1. januar 2011 blive udsendt i en særlig HD-version. SBS bliver dermed den første af de fire store tv-stationer, der har to HD-kanaler. Navnet på HD-kanalen bliver 6’eren HD, der som udgangspunkt vil vise alle nye film, serier og Premier League-fodbold i ægte HD-kvalitet. De programmer, der ikke er lavet i HD, vil blive opskaleret, så seerne også her vil opleve en forbedret billedkvalitet.

6’eren i HD erstatter ikke den traditionelle 6’eren, men der er tale om en samsendingskanal for de seere, der ønsker en ekstra god tv-oplevelse.

– På rekordtid har 6’eren etableret sig som Danmarks eneste tv-kanal for mænd. Med 6’eren i HD giver vi de danske mænd en kanal med en hel enestående billedkvalitet, siger Henrik Ravn, adm. dir. for SBS TV, der udover 6’eren også tæller Kanal 5, Kanal 4 og The Voice TV, samt nettv-platformen nutv.dk.

Praktisk information om 6’eren HD:

– 6'eren HD sender i 1080i.
– Programmer der ikke bliver produceret i HD, opskaleres til en højere opløsning og bedre billedoplevelse.
– HD logoet vises kun ved ægte HD indhold

Kilde: SBS presse

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard