Branche-Nyt

6’eren HD nu før nytår

6eren hd

På grund af den store interesse for at se tv i juledagene, har SBS fremrykket lanceringen af 6’eren HD til den 26. december, hvor der er tre Premier League-kampe på programmet. Den 27. december viser 6’eren HD en af årets helt store kampe, når Chelsea og Arsenal tørner sammen på Stanford Bridge i kampen om London.

Netop Premier League bliver det helt store trækplaster på 6’eren HD, hvor op til seks kampe fra hver runde fremover vil kunne opleves i HD-kvalitet. 6’eren i HD erstatter ikke den traditionelle 6’eren, men er en samsendingskanal for de seere, der ønsker en ekstra god tv-oplevelse.

SBS TV bliver den første af de fire store tv-stationer, der har to HD-kanaler. Navnet på HD-kanalen bliver 6’eren HD, der som udgangspunkt vil vise alle nye film, serier og Premier League-fodbold i ægte HD-kvalitet.

Praktisk information om 6’eren HD:

 

– 6'eren bliver distribueret via YouSee, Stofa og Canal Digital.
– Programmer der ikke bliver produceret i HD, opskaleres til en højere opløsning og bedre billedoplevelse.
– HD logoet vises kun ved ægte HD indhold.

 

Kilde: SBS TV

I samme kategori

Back to top button