TV-Nyt

40 år siden TV Avisen udkom første gang i farver

2. oktober 1951 begyndte DR begyndte at sende fjernsyn,men vi skal helt hen til 2. oktober 1978 før det sidste af DR’s faste programmer kom i farver. For en gangs skyld var det her TV-Avisen, der var sent ude, og det var den daværende Mr. News – Steen Bostrup, der havde fornøjelsen af at byde velkommen til den kulørte verden for første gang.

De første seere i Danmark havde allerede får farver på skærmen i marts 1967, hvor DR sendte farvefjernsyn som forsøg på forsøgssenderen fra Gladsaxe og fra juli 1967 også på den sønderjyske Rangstrup-sender. Det var dog stadig de færreste seere, der så også var parate til det.

I 1978, hvor de sidste af DR’s programmer kom i farver, var det efterhånden også flertallet, der havde et farvefjernsyn. Over en million kunne se kulørerne på Steen Bostrup, da han den 2. oktober 1978 bød velkommen til TV-Avisen klokken 19.30, mens cirka 740.000 sad med et sort/hvid-fjernsyn og formentlig derfor også kun betalte sort-hvid-licens, som man kunne dengang.

Annonce - artiklen forsætter nedenunder

Sjovt nok var det også personer fra DR Nyheder, der som de første kunne ses med kulører på, da DR sendte sit første, eget producerede program i farver. Det skete torsdag den 12. februar 1969, hvor Flemming Madsen og Jens Bom bød på programmet ’Klar i studiet’.

Modsat TV-Avisen, som indtil 1980’erne blev sendt fra Radiohuset på Frederiksberg, blev udsendelsen ’Klar i studiet’ sendt fra TV-Byen, hvor der var indrettet et særligt farveforsøgsstudie.

Om der er nogen – og hvor mange, der i dag ser fjernsyn i sort-hvid, står lidt hen i det uvisse. Da medielicensen blev indført i 2007, holdt DR op med at skelne mellem, om seerne havde sort-hvid eller farve. Men da DR sendte de sidste opkrævninger ud til sort-hvid-ejere i 2006, var der kun 3.822 licensbetalere uden farver på skærmen, mens 2.225.800 betalte farvelicens dét år.

Kilde: DR

Prøv C More med Britbox indhold til 0 kr. i 14 dage
Bestil her reklame-link

I samme kategori

Back to top button