Streamingnyt

32 – Xee serien med Julie Rudbæk og Jesper Zuschlag er tilbage

I tre sæsoner har Julie og Jesper kæmpet med 30-årskrisens tvivl og usikkerhed og 32, som er fjerde sæson af den populære serie, der startede med 29, er ingen undtagelse. Sæsonen tager over, hvor tredje sæson slap, og følger de to venners liv som 32-årige i København hen over sensommeren.

32 fik eksklusiv streamingpremiere 1. januar 2020, mens alle afsnit af 32 kan ses på Xees tv-kanal 5. januar 2020 fra kl 19:00.

”I slutningen af 31 måtte Jesper og Julie sande, at de ikke skulle være kærester, og i den nye sæson fortsætter de kampen for at få styr på voksenlivet uden at miste ungdommen. Det er nu ikke helt let at vende tilbage, for selvom jeg ikke kan afsløre for meget, så tager deres liv en uventet drejning, og de står over for den største udfordring, som tilværelsen som ung voksen kan byde på,” fortæller Julie Rudbæk, der spiller Julie i serien.

”Det er fantastisk at være i gang igen, og vi er både begejstrede og ydmyge over, at så mange har fulgt med i serien, så vi nu også får mulighed for at lave en fjerde sæson. Ligesom de andre tre sæsoner kredser også 32 om Julie og Jespers venskab, og hvorvidt det kan holde til, at voksenlivet nu for alvor banker på. Der er ingen tvivl om, at både Julie og Jesper har et stort ego, og spørgsmålet er, om de kan pakke dem væk, når der pludselig dukker noget op, som er vigtigere end dem selv,” siger Jesper Zuschlag, der spiller Jesper i serien.

32 er ligesom 29, 30 og 31 skrevet og instrueret af Julie Rudbæk og Jesper Zuschlag. Anden sæson af serien – 30 – vandt TV-prisen for “bedste satire/comedy” og blev nomineret til en Robert for bedste korte tv-serie.

Fakta om 32:

  • Der er 10 afsnit
  • 32 kan ses på Xee fra 1. januar streaming og 5. januar på Xee tv-kanalen
  • Medvirkende: Julie Rudbæk, Jesper Zuschlag, Amalie Lindegård, Jesper Ole Feit Andersen, Peder Bille, Julie Christiansen, Anders Brink Madsen, Marie Boda, Line Kirsten Nikolajsen, Christoffer Prisholm, Kasper Stensgaard, Anna Berentina, Alexander Clement, Kristian Halken, Ann Hjort, Mette Horn, Ali Sivandi m.fl.
  • Gæsteoptrædener: Mia Lyhne, Sofie Linde, Joachim Fjelstrup, Frederik Cilius, Anders Morgenthaler, Phlake, Jeppe Bruun Wahlstrøm (Yepha) og Zaki Mehabil.
Kilde: Xee presse

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard