TV-Nyt

3 seriepremierer på Kanal 4 i næste uge

dallas sæson 2 kanal4Der er godt nyt til Kanal 4´s seere, for i næste uge er der premiere på tre helt nye serier. Onsdag den 5. juni kl. 20.00 starter realityserien ”The Face”, som er en amerikansk modelkonkurrence med Naomi Campell i front. Torsdag den 6. juni kl. 20.00 skrues tiden tilbage til 1984, hvor seerne møder den kun 16-årige Carrie Bradshaw i premieren på ”The Carrie Diaries”.

Serien er forløberen til den populære tv-serie ”Sex and the City”. Torsdag den 6. juni kl. 21.00 har Kanal 4 premiere på anden sæson af den legendariske serie om familien Ewing i ”Dallas”. Larry Hagman, der desværre døde under optagelserne af sæson 2, spiller rollen som J.R., mens Patrick Duffy og Linda Gray stadig stråler i rollerne som henholdsvis Bobby Ewing og Sue Ellen.

SBS TV´s Programdirektør Peter Rosberg; ”Jeg ser meget frem til at vise danskerne de nye topserier. Danske tv-kanaler viser genudsendelser hen over sommeren, og jeg er derfor stolt over, at Kanal 4 sender helt nye premiereserier i år. Både ”Carrie Diaries” og ”Dallas” er blevet fantastisk modtaget i USA, og jeg forventer da også, at danskerne tager godt imod de nye serier”.

The Face – onsdag den 5. juni kl. 20.00
The Carrie Diaries – torsdag den 6. juni kl. 20.00
Dallas – torsdag den 6. juni kl. 21.00

Her lidt trailere for de 3 serier


YouTube


YouTube


YouTube

I samme kategori

Back to top button