3 nye Amazon serier vi håber at se på de nordiske streamingtjenester
Amazon har snart premiere på en række nye originalserier som vi håber vi også får at se på de nordiske streamingtjenester. Vi kigger i denne artikel nærmere på serierne The Man in the High Castle, Red Oaks og Sneaky Pete og har fundet lidt trailere frem til dig.
The Man in the High Castle
The Man in the High Castle har premiere 20. november på Amazon og serien tager udganspunkt i bogen af af Philip K. Dick.
I The Man in the High Castle har Hitler besejret de allierede styrker i Anden Verdenskrig. USA er delt i tre: En tysk del, en japansk del og en neutral zone imellem. Handlingen tager afsæt i 1962 og fokuserer på en modstandsgruppe, der er ivrige efter at tage deres land tilbage.
Red Oaks
Rad Oaks har premiere 9. oktober på Amazon og foregår i de spraglede 80’ere.
Komiedieserien handler om David (Craig Roberts) som får sommerjob på en golfklub i 1985, hvor han omgås både andre ansatte og faverige medlemmer. Alt fra den rige golfklubpræsident (Paul Reiser), til den meget utraditionelle tennisproff Nash (Ennis Esmer) og til den vanskelige fotograf Barry (Josh Myers).
Sneaky Pete
Sneaky Pete er en ny serie som blandt andet har Bryan “Breaking Bad” Cranston som én af producerne.
Svindleren Pete/Marius (spillet af Giovanni Ribisi) er på vej ud af fængslet, men der er et problem, udenfor venter nogle ubehagelige typer på ham, så han vælger at påtage sig sin cellekammerats identitet, noget der giver ham mulighed for at opsøge kammeratens familie, der ikke har set ham i årtier. Her bliver han hurtigt en del af familiens kautionsforretning, men selvfølgelig ikke uden at havne på kollisionskurs med sit forrige liv.
Amazon bestilte i starten af september en hel sæson af serien, men vi har endnu ikke hørt, hvornår den er klar. Men det bliver nok først i 2016.
Tidligere har Amazon serier fundet vej til Viaplay og HBO Nordic, så vi må se om det ikke også bliver tilfældet med disse nye serier.