Branche-Nyt

Sådan svarer YouSee / Nuuday på kritik fra skuespillere og producenter

- læs også Dansk Skuespillerforbund gensvar

Der er i dag fremført udtalelser i medierne om, at Nuuday ikke betaler for brug af ophavsrettigheder, mens vores uoverensstemmelse med Copydan om modellen for rettighedsbetaling bliver vurderet ved domstolen. Det er ikke korrekt, lyder det i en pressemeddelelse fra selskabet bag YouSee her til formiddag.

Nuuday skriver endvidere at de konsekvent har meddelt Copydan, at de ønsker at betale det fulde beløb for brug af rettigheder, mens de afventer domstolens afgørelse. Nuuday betaler fortsat alle Copydans fakturaer fuldt ud.

Nuuday mener entydigt, at der skal være en fair betaling for rettigheder til danske kunstnere, og gennem årene har Nuuday kanaliseret milliarder af kroner til danske rettighedshavere. Nuuday mener også, at danske forbrugere skal betale en fair pris for brug af rettigheder, hvilket vi ikke mener et tilfældet i dag. Ifølge undersøgelser fra forskellige konsulenthuse er den gennemsnitlige ophavsretsbetaling i Danmark 5-7 gange højere end i de lande, vi normalt sammenligner os med. I løbet af de seneste ti år er kundebasen og tv-seningen faldet betydeligt, mens vores betalinger til Copydan i samme periode er fordoblet. Vores retssag har til formål at sikre, at der opnås en sund og ansvarlig balance, lyder det afsluttende i pressemeddelelsen.

Dansk Skuespillerforbund har her 21/8 så svaret på Nuudays meddelelse som kan læses herunder:

Da YouSee tog til genmæle på blandt andre Dansk Skuespillerforbunds kritik af tv-distributørens langvarige ulovlige brug af dansk tv-indhold i deres tv-pakker, var det i værste fald usandt, i bedste fald en sandhed med kraftige modifikationer – men i alle tilfælde spin af allerværste skuffe.

Benjamin Boe Rasmussen, forperson hos Dansk Skuespillerforbund udtaler:

Jeg er rystet over, at en virksomhed som YouSee benytter så ufine tricks i kampen mod de virksomheder, der reelt danner grundlaget for det produkt, de tjener deres penge på. Ikke alene benytter de sig af vores medlemmers indhold uden aftale og uden betaling – men når de så bliver konfronteret med det, skyder de det ned som en usandhed.”

YouSee meldte tirsdag 20/8 ved frokosttid (kl. 12.12), at de havde betalt alle fakturaer til dags dato for at anvende indholdet. Dette var imidlertid ikke sandt.

Ved midnat natten til den 21/8 (kl. 23.29), meddeler YouSee rettighedshaverne, at YouSee dags dato har overført et større beløb, som skal gøre det ud for den manglende betaling. Beløbet kan imidlertid ikke fordeles til rettighedshaverne, da det er ikke specificeret, hvad det dækker over, og YouSee vil samtidig kræve en tilbagebetaling af beløbet, hvis retssagen falder ud til deres fordel.

Det svarer i realiteten til, at jeg betaler for min YouSee tv-pakke med dækningsløse checks velvidende, at betalingen ikke er mere værd end det stykke papir, den er skrevet på. Jeg er ret sikker på, at YouSee ville lukke for mit signal med det samme, hvis de ikke fik deres betaling,” tilføjer Benjamin Boe Rasmussen.

Dermed er status på sagen altså uændret: YouSee anvender fortsat rettighedshavernes indhold uden en aftale om både brug og betaling, og Dansk Skuespillerforbund arbejder videre mod at få nedlagt forbud mod YouSees brug af det indhold, som skuespillerne medvirker i.

Kilde: Nuuday presse / Dansk Skuespillerforbund

Læs også

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende,

DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende.

På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard