Kabel-TVHarddiskoptagere

Panasonic DMR-BCT84

Panasonic er klar med nye 2014 udgaver af deres Blu-ray harddiskoptagere. Der er to modeller, topmodellen DMR-BCT84EN med 1 TB harddisk plads, og DMR-BCT74 med 500 GB harddisk. Vi anmelder Panasonic DMR-BCT84EN udgaven i denne test.

Anmeldelse

Testmiljø: Testet med kabel-tv fra Stofa

Lancering: November 2014

Det får du:
1 x Panasonic DMR-BCT84EN
1 x Antennetilslutningskabel
1 x Strømkabel
1 x Fjernbetjening
2 x AA Batterier
1 x Manual (dansk)

Strøm: Standby 0,2W / 6.0W / 16,5W i brug

panasonic bct84 top

Panasonic DMR-BCT84 introduktion

Med Panasonic DMR-BCT84EN får du en både en harddisk og blu-ray optager, det er Panasonic ene om at tilbyde på det danske mared, og det giver altså en ekstra arkiv funktion i forhold til harddiskoptagere fra  f.eks. Samsung og LG, som udelukkende kan optage på harddisk.

Du får med DMR-BCT84EN en enhed der kan:

  • Optage kabel-tv på harddisk
  • Arkivere optaget tv på blu-ray skiver eller usb harddisk
  • Optage indhold fra eksterne kilder også analoge til blu-ray
  • Afspille både blu-ray og DVD skiver
  • TV Anywhere funktion, der lader dig se både optaget og live TV direkte på din smartphone eller tablet – uanset om du er hjemme eller på farten.
  • Programmere optagelser via mobil app både hjemme og ude
  • Smart TV funktioner som Netflix og SF Anytime

Altså meget mere end bare end simpel harddiskoptager. Prisen er dog så også derefter. Vejledende pris for Panasonic DMR-BCT84EN er hele 5.999,-. Lillebror modellen  DMR-BCT74EN er 1000,- billigere.

Hvad er nyt i forhold til 2013 modellen?

panasonic bct84 promo

Selv om grundfunktionaliteten er den samme som på 2013 modellen, så er der 2014 nyheder på Panasonic DMR-BCT84EN.

  • TV Anywhere – TV Anywhere funktionen tillader dig at se både optaget og live TV direkte på din smartphone eller tablet – uanset om du er hjemme eller ude at rejse.
  • Du kan programmere optagelser via app – uanset om du er hjemme eller på farten.
  • Keyword-optagelse – Brug søgeord til at finde og optage dine favoritter
  • Netflix understøttelse – Imodsætning til de tidligere års modeller, så har Panasonic nu endelig fået Netflix understøttelse på denne nye model.

Lillebror modellen DMR-BCT74EN har i øvrigt også alle ovenstående funktioner minus Keyword-optagelse.

Hvem kan bruge Panasonic DMR-BCT84?

Panasonic DMR-BCT84EN er udrustet med Twin DVB-C tuner. Det vil sige, at denne enhed udelukkende er interessant for dig, der modtager digitale kabel-tv signaler sendt i denne standard. Det vil primært sige YouSee, Stofa og antenneforeninger med DVB-C signaler, både de frie kanaler og de kodede, for der er plads til kortlæser modul.

Du kan ikke benytte den med DVB-T signal, altså signal fra almindelig tv-antenne. Vi undrer os over, at Panasonic ikke laver en DVB-C/T2 kombi model, for der synes at være en vis interesse for en sådan enhed, fornemmer vi.

Sådan ser den ud – Design og tilslutninger

panasonic bct84 front

Panasonic DMR-BCT84EN er ikke speciel dyb men temmelig bred. Der skal naturligvis også være plads til både blu-ray drev og harddisk, og så er der også 2 porte til kortlæsermoduler.

panasonic bct84 remote

Den er i et flot sølvmetal design, der matcher at dette er en high end model. Til gengæld må vi sige, at Panasonic skuffer os, når det kommer til den medfølgende fjernbetjening. Den er plastik standard kvalitet, og det er altså synd, når vi ved at Panasonic har en flot og funktionel sølv metal fjernbetjening til deres High End TV, som havde passet fint i designet med denne model, denne model har desuden har indbygget lys.

panasonic bct84 topbuttons

På toppen af Panasonic DMR-BCT84EN er der knapper indbygget til standby og åben/lukke blu-ray drevet.

panasonic bct84 front open

Blu-ray drevet er gemt bag frontpanelet, som kan vippes ned. Bag dette finder vi desuden:

  • 2 Common Interface porte
  • 1 USB port
  • 1 SD kortlæser

Displayet er ganske let læseligt og viser f.eks. navn på den aktive tv-kanal, om der optages osv.

panasonic bct84 bag

panasonic bct84 connections

På bagsiden finder vi:

  • Kabel-tv tuner indgang og gennemsløjfning udgang
  • HDMI tilslutning
  • USB port
  • LAN port
  • Optisk lyd udgang
  • Analog lyd ud
  • Scart

Der er ud over kablet netværk også mulighed for trådløst netværk indbygget i enheden.

panasonic bct84

Medleveret er en manual på dansk, som dog endnu ikke var klar, da vi testede. Du får desuden en fjernbetjening + 2 AA batterier, coax tilslutningskabel, strømkabel. HDMI kabel skal du som sædvanlig selv sørge for hos Panasonic.

Installation og opsætning

panasonic bct84 sprog

Når du tænder første gang for Panasonic DMR-BCT84, hjælpes du i gang af en installationsguide. Selv om der er tale om en model til det nordiske marked, så tilbydes der dog ikke nogle nordiske menu sprog. Engelsk er dog en mulighed, og mon ikke også det er brugbart for de fleste, der har interesse i en harddiskoptager som denne. De øvrige sprogmuligheder er tysk, fransk og italiensk.

panasonic bct84 landevalg

De nordiske lande optræder dog det næste punkt i installationsguiden, hvor du skal vælge hvilket land optageren skal benyttes i. Her er valgmulighederne Danmark, Sverige, Norge og Finland.

panasonic bct84 chscan

Næste punkt er valg af kanalnummerering. Her kan det anbefales at vælge det punkt, der hedder Operator’s Channel number (LCN) for at få dem i en prioriteret rækkefølge. Vælger du Preset Channel number, vil du opleve en knap så logisk sorteret kanalliste.

Så er vi klar til at scanne efter de digitale kabel-tv kanaler. Som tidligere nævnt, så har vi testet med Stofa kabel-tv signal, og her vælger du 346 MHz som frekvens. Network ID kan du lade stå til auto.

Herefter fik vi scannet alle Stofa kanalerne ind uden problemer.

Kanalsøgning YouSee på Panasonic Harddiskoptager

YouSee kanalsøgning på Panasonic harddiskoptager kræver du indtaster et ID.

  • ID 100. Frekvens 143000, Symbolrate 6875, Modulation 64
  • Bland selv pakke ID er 111.

Til sidst i installationguiden kan du aktivere et tidsrum, hvor harddisk/blu-ray optageren skal spare ekstra på strømmen i standby, altså typisk om natten.

Netværksmæssigt kan du vælge enten kablet eller trådløst netværk. I den forbindelse spørges du også til, om du vil aktivere Home Network funktionen, altså DLNA muligheder.

Betjening

Som tidligere nævnt, så er vi lidt skuffet over matrialevalg til fjernbetjeningen, men vi klager ikke over udvalget og størrelsen på knapperne.

panasonic bct84 hovedmenu

Hovedmenuen ligner sig selv fra sidste års model, men nyt er dog Keyword funktionen, som vi vender tilbage til senere.

De enkelte funktionsindstillinger er i det traditionelle velkendte design fra Panasonic, og det fungerer også fint.

panasonic bct84 setupmenu

Du kan under Setup få adgang til en række indstillinger herunder Basic settings.

panasonic bct84 basicsettings sprog

Under DVB Tuning menupunktet / Preferred Language kan du opsætte sprogindstillinger for tv-kanaler men de er allerede sat op til dansk, såfremt du valgte dansk som land i installations-guiden.

OK knappen giver dig adgang til kanallisten, mens du ser live tv. Kanallisten kan du redigere i, eller du kan lave op til 4 favoritlister, med de kanaler du ønsker og i din prioriterede rækkefølge.

panasonic bct84 chinfo prog

To klik på i knappen giver mere info om et program.

panasonic bct84 epg1

Via Guide knappen på fjernbetjeningen kommer du ind i den elektroniske program guide (EPG). Denne vises som tidslinje over 8 kanaler af gangen.

panasonic bct84 epg2

Pansonic tilbyder også en EPG liste for en enkelt kanal af gangen. Det var faktisk en funktion, vi efterspurgte i anmeldelsen af sidste års model.

Mens du er inde i EPG’en, kan du fortsat følge tv-programmet i det lille vindue øverst til venstre. Du har adgang til den EPG din tv-udbyder udsender. Hos Stofa ligger det typisk på 3-4 dage frem.

Med den blå knap kan du sortere EPG efter flere forskellige kategorier eller favoritlister.

Det er muligt at springe i 24 timers interval i EPG’en.

Optag tv på Panasonic DMR-BCT84

Naturligvis er det i forhold til at optage tv, at Panasonic DMR-BCT84ENS for alvor bliver interessant. Med mulighed både for optagelse til harddisk samt kopiering til USB enhed eller Blu-ray/DVD, så er Panasonic DMR-BCT73 særdeles alsidig. Her løber du således ikke tør for plads på den interne harddisk, med ting du ikke nænner at slette.

panasonic bct84 recbuffer

Panasonic tilbyder bufferindstillinger både ved starten og slutningen af timeroptagelser.

panasonic bct84

Vi har lavet et overblik over de muligheder der er herunder.

Overblik over optagelsesmuligheder

  • Du kan optage et program og se et andet samtidigt
  • Du kan optage 2 programmer samtidigt
  • Timeshift et program, mens et andet optages
  • Se en optagelse, mens denne er i gang
  • Optag via Timer
  • Optag via EPG
  • Optag ting automatisk via keyword (søgeords funktion)
  • Sætte ting til optage via app – også når du ikke er der hjemme
  • Streame optagelser til app, både hjemme og mens du er på farten
  • Optag kodede kanaler enten kodet med efterfølgende afkodning eller som afkodet optagelse
  • Kopier optagelser til USB harddisk, DVD eller Blu-ray
  • Kopier optagelser fra USB harddisk til Blu-ray
  • Kopier / afspiller optagelser på computer via DLNA server funktionen
  • Optag indhold fra ekstern enhed tilsluttet via scart
  • Hop med 60 sek. interval frem og 10 sek tilbage
Det kan du ikke med Panasonic DMR-BCT84
Vi lister også de begrænsninger, der trods alt er.
  • Du kan ikke frit se en tredje kanal, mens 2 programmer optages, dog kan du skifte til en tredje kanal såfremt denne sender på samme frekvens som der optages fra.
  • Timeshift indhold kan ikke gemmes som optagelse
  • Optages 2 kodede kanaler på samme tid, ved brug af 1 kortlæser modul, kan max den ene optages som afkodet optagelse
  • Mens der optages, kan du ikke afspille DivX/MKV filer, se billeder eller bruge Smart TV såsom Netflix.
  • Du kan kun optage tv via de indbyggede to tunere direkte til den indbyggede harddisk, og ikke direkte på DVD, Blu-Ray eller USB.

Keyword optagelser – 2014 nyhed

Keyword funktionen er en interessant nyhed på denne nordiske topmodel. Funktionen virker på den måde, at du kan sætte din DMR-BCT84 op til at scanne den elektroniske programguide for det indhold, der interesserer dig ved at anvende søgeord.

panasonic bct84 keywordliste

På den måde har du en automatisk søgeagent og skal ikke f.eks. ikke hver uge huske at programmere lad os sige TV 2 serien Dicte til at optage. Bare du har sat et søgeord der hedder Dicte, så sørger din DMR-BCT84 for selv at optage det.

panasonic bct84 keywordrecliste

Rent praktisk så ligger keyword optagelser for sig selv. De bliver ikke tilføjet timer oversigten ligesom manuelle eller EPG timer optagelser.

panasonic bct84 keywordsetup

Keyword funktionen virker, omend du kan komme til at optage for meget på denne måde. Vi satte netop Dicte til som søgeord, og dette medførte at både Dicte episoder på TV 2 Danmark og TV 2 Norge blev optaget. Umiddelbart var vi kun interesseret i dem på TV 2 Danmark.

panasonic bct84 keywordtimeroversigt

Vi fik også optaget et program på Viasat Explorer, fordi titlen her inkluderede ordet Addicted.

Det er muligt at afgrænse en smule i det DMR-BCT84’eren medtager, det kan ske både i forhold til op til 2 ekstra søgeord, der enten skal medtages eller undlades i søgninger. Og om der skal søges alene i programtitel eller også i beskrivelsen.

Desuden kan du begrænse antallet af kanaler, der skal søges på, efter nogle prædefinerede funktioner. De første 250 kanaler på den komplette kanalliste, eller de første 50 på din favoritliste 1. Vi havde også gerne set en funktion til at afgrænse til én eller flere valgfrie kanaler.

panasonic bct84 keywordnotice

En anden ting ved Keyword recording funktionen er, at den ikke prioriteres ligeså højt som timer optagelser, og det betyder, at du ikke kan være helt sikker på at få denne type optagelser optaget, såfremt din DMR-BCT84’er er optaget.

Prioriteringsrækkefølgen er således ifølge manualen

1. Et program der allerede optages
2. En timer optagelse
3. Et program med et mindre keyword nummer (1 to 16)
4. Et program der starter tidligere

Er optageren f.eks. optaget af 2 andre optagelser, mens Dicte sendes på TV 2, så vil din keyword optagelse ikke blive gennemført.

Du kan gå ind i keyword oversigten og se, hvad der er fundet af match, og du kan her også lave dem om til rigtige timeroptagelser. Det giver en bedre sikkerhed for, at du rent faktisk får det optaget.

Keyword optagelser gemmes kun i 10 dage, hvis du ønsker at beholde noget længere, skal du aktivt gå ind og bekytte dem mod at blive slettet.

Set fra vores synsvinkel, så er keyword funktionen således ikke bare en set it and forget it funktion, hvor man bare kan indtaste, og det så virker uden bekymringer. Der nogle problematikker ved funktionen, man skal overveje, hvis man vil vide sig helt sikker på at få ting optaget. Som vi også oplevede, så kan du få optaget ting, der ikke var meningen, fordi dit søgeord indgår i andre titler, eller sendes på andre kanaler, end den du egentlig var interesseret i. Med hele 1 TB plads, så gør dette dog måske ikke så meget.

Optagelse af kodede kanaler der kræver programkort

Har du abonnement på ekstra kodede kanaler, så skulle Panasonic DMR-BCT84 med sine to porte til kortlæser moduler også kunne håndtere disse. Vi har dog ikke testet dette.

Panasonic DMR-BCT84 tilbyder også optagelser af 2 kodede kanaler på samme tid. Ved optagelse af 2 x kodede kanaler kan maks den ene optages afkodet, mens den anden kan afkodes ved afspilning, eller du kan lave en ukodet udgave af den efterfølgende.

Afspilning og redigering af optagelser

panasonic bct84 recliste

Du får et fint overblik over optagelser via Direct Navigator knappen, hvor du har et miniaturebillede af optagelsen, der i øvrigt begynder afspilning i dette mini vindue, når du har markeret den. Der er en række kategorier herunder not viewed, så du kan skabe dig et overblik selv ved mange optagelser, men vi savner dog, at man kan sortere efter dato/tid i listen.

Et klik på option knappen giver dig en række mulighed for at redigere i forhold til titel med videre. Det er muligt, at kategori inddele optagelser efter f.eks. film, sport.

panasonic bct84 chapterview

Den automatiske afsnitinddeling “Chapters”, gør at der automatisk oprettes afsnit i en optagelse baseret på, hvad harddiskoptageren fornemmer som nye afsnit i et givent program. Det er muligt at redigere chapter inddelinger og selv tilføje nye.

panasonic bct84 chaptersetup

Du kan også opsætte til, at der oprettes chapters hvert femte minut.

panasonic bct84 editrec

Du har via option menuen, ud for en given optagelse, mulighed for at slette dele af en optagelse, f.eks. for at fjerne reklamerne, eller måske ønsker du at dele en optagelse op i flere dele.

Har du tidligere været i gang med at se en optagelse, så kan du naturligvis starte, derfra du kom til sidst.

Optagekvaliteter/optagelses tid

Som standard optages tv i samme kvalitet, som det udsendes. Denne kvalitet kaldes for DR kvalitet af Panasonic.

panasonic bct84 reecmode

Ved et tryk på Rec Mode knappen kan du også ændre til mere komprimerede optagelsesindstillinger, hvor du sparer plads. Men vi vil klart anbefale at optage i den originale kvalitet. Under alle omstændigheder skal indholdet konverteres, for der optages altid tv i DR kvalitet til at starte med, også ved ændring af Rec Mode til en lavere kvalitet. Konverteringen sker først senere.

Vil du senere kopiere en optagelse til DVD / Blu-ray, kan du altid vælge at lave en komprimeret udgave til den tid.

dmr bct820eg rectider Oversigt over antal plads/kvalitet forhold på harddisk, Blu-ray og DVD
DR kvalitet mode er anslået værdi, afhænger af bitraten på de kanaler du optager.
(DR kvalitet værdi i tabel baseret på bitraten 14 Mbps for HD og 5 Mbps for SD)

Kopiering

Vil du arkivere optagelser fra den indbyggede harddisk på en ekstern USB harddisk, så er det muligt med Panasonic DMR-BCT84. Du skal først registrere USB harddisken i menuen, op til 8 forskellige kan registreres. Derefter kan du flytte optagelser over fra den indbyggede harddisk. Man skal huske at vælge disconnect fra menuen, inden den tilsluttede USB harddisk frakobles igen, for ellers kan det beskadige indholdet.

panasonic bct84 copy

Kopiering er også muligt til Blu-ray eller DVD. Vi har testet kopiering til DVD, som virker som det skal. Her skal indholdet dog omformes til en lavere kvalitet, og derfor kan man ikke benytte funktionen High Speed Copy. Istedet sker kopiering i real tid, så 1 times optagelse tager så en time at kopiere til DVD. Imens kopieringen er i gang, kan du ikke se tv eller andet på DMR-BCT84, så det er altså noget, du skal planlægge lidt.

Også undertekster, der ikke er indebrændte i billedet, kan kopieres til DVD/Blu-ray, såfremt du vælger dette ved kopiering. I givet fald bliver de så indbrændt på den brændte kopi.

Stream TV, sæt ting til at optage via din Smartphone eller tablet

panasonic bct84 app

Udover at betjene enheden via den medfølgende fjernbetjening, så tilbyder Panasonic også en app til din Android / iOS smartphone eller tablet. Det er dog ikke længere Diga Player app’en, du skal have fat på, men den nye Panasonic Media Access app. Funktionerne og design i app’en ligner meget, det vi har set på Panasonics 2014 fladskærme.

panasonic bct84 app menu guide 0

Med Panasonic Media Access app’en kan du streame live tv eller optagelser, tjekke tv-guiden og sætte ting til at optage. Alle disse muligheder kan benyttes, både når du er derhjemme på hjemmenetværket, men også når du er ude af huset, dog med den begrænsning at kodet live tv eller optagelser ikke kan streames.

Det er en væsentlig nyhed i forhold til sidste års model, hvor du kun kunne streame mens du var på samme WiFi netværk som afspilleren. På 2013 modellen kunne man heller ikke sætte ting til at optage via app’en. Så det er absolut efter vores vurdering nyttige funktioner, der er kommet til.

panasonic bct84 streamingkvalitet

Streamingkvaliteten der leveres er rigtig god. Der er separate kvalitetsindstillinger i forhold til om du på dit hjemmenetværk eller ej. I forhold til TV Anywhere på Panasonics fladskærme med denne funktion, så leverer BCT84’eren bedre streamingkvalitet på op til 3.5 Mbps, når du ikke er derhjemme, og 6 Mbps, hvis du er på samme WiFi netværk om optageren.

panasonic bct84 streamingkvalitet

Vi er meget tilfredse med kvaliteten der leveres. Den er fuldt på højde med, hvad vi har set på f.eks. en Slingbox og så er det nemmere.

I stedet for at sende indhold fra din DMR-BCT84 til din mobile enhed, så kan du også benytte Panasonic Media Access app’en til i stedet at skifte kanal på din DMR-BCT84 med. Det er dog også den eneste betjeningsmulighed, der er ikke tale om en egentlig fjernbetjeningsapp.

For at app’en skal kunne finde din DMR-BCT84, så skal Home Network Function være sat til on under Network.

Smart TV apps

panasonic bct84 smarttvapps

Du kigger ikke helt forgæves efter streaming apps på DMR-BCT84’eren, omend udvalget ikke imponerer.

panasonic bct84

De nordiske modeller har ikke hidtil haft Netflix understøttelse, men det er der endelig lavet om på med denne 2014 model. Det er formentlig Netflix åbning i Tyskland, der har gjort det ligetil for Panasonic at tilføje dem. Netflix fungerer fint nok, men hastigheden i forhold til at starte det er set bedre.

Udover Netflix, så tilbyder DMR-BCT84 også SF AnyTime, der giver dig mulighed for at leje film.

Viaplay savnes, vi ved at Panasonic ellers tilbyder Viaplay på deres Smart TV, men den er desværre ikke at finde på denne enhed.

panasonic bct84 netreckonflikt

Det er værd at notere sig, at DMR-BCT84 ikke kan vise f.eks. Netflix, mens der optages. Sidder du midt i at se noget på Netflix, og der er en optagelse der går i gang, ryger du ud af Netflix, ligesom du ikke kan starte Netflix eller andre apps, mens der optages. Det er ikke optimalt, og generelt så virker Viera Smart TV delen noget tung og gammeldags. Vi ville foretrække en Chromecast i stedet for til den slags.

Medieafspilning / Netværk

panasonic bct84 dlnaclient

DMR-BCT84 fungerer både som  DLNA server og klient. Du kan se og afspille indhold fra DNLA enheder på dit hjemmenetværk, og også se indhold fra din DMR-BCT84 på andre DNLA enheder. Det er en meget nyttig funktion og giver f.eks. også mulighed for at kopiere optagelser fra enheden over på en computer, noget som der ellers oftets er lukket af for på enheder som disse.

panasonic bct84 windowsnetwork

panasonic bct84 windowsfolder

Med DLNA aktiveret, så dukkede BCT84’eren automatisk op under netværksplaceringer i vores Windows 8.1 og vi havde fuld adgang til optagelser.

panasonic bct84 windowslivetv

Live TV kan du også se, disse er dog angivet med hvad de sender lige nu og ikke kanalnavne, hvilket er en anelse forvirrende.

Har du et Panasonic tv i et andet rum, så egner DMR.BCT84 også fint som signalkilde via DLNA funktionen. Du kan på den måde få tv over trådløst netværk på netværksopkoblet fladskærm i soveværelset, også selv om du ikke har et antennekabel, der løber derind. Der skal dog være en ledig tuner på BCT84’eren, for at du kan gøre det, ellers får du bare sort skærm. Bedst virker det med Panasonic tv, her får du også samme brugeroverflade som direkte på DMR-BCT84, når du benytter en Panasonic fladskærm og går ind i oversigten over optagelser.

Det er muligt at sende musik f.eks. fra Windows Media Player på din Windows 7/8 PC og afspille det på DMR-BCT84’eren.

Vælger du at bruge trådløst netværk på din BCT84, så anbefales det at køre 802.11n (både 2,4 GHz og 5 GHz understøttes).

Panasonic DMR-BCT84 Konklusion

Panasonic DMR-BCT84 er uden konkurrence klassens bedste på det danske marked, og vi er meget tilfredse med at se, at man ikke længere har pillet funktioner ud i forhold til de modeller Panasonic sælger i Tyskland. Tyskerne har dog fortsat en eksklusiv ting nemlig en model med 3 tunere indbygget.

Panasonic DMR-BCT84 leverer som en stabil og funktionel optager af tv, hvor optagelser af op til 2 ting på samme tid er mulig. Du får du meget mere end en simpel enhed til optagelse af tv. Du kan streame tv og styre optagelser overalt, bare du har en internetforbindelse.

Streaming funktionen via Panasonic Media Access app’en giver en rigtig god billedkvalitet, og så er det altså dejligt, at kunne sætte ting til at optage via sin smartphone, også når man er på farten.

DMR-BCT84 giver god mulighed for at arkivere til DVD og Blu-ray. Både i form af optaget tv, men du kan også lave blu-ray eller DVD af hjemmevideo fra et tilsluttet videokamera eller lignende. Billedkvaliteten på BCT84 har vi bestemt ikke noget at udsætte på.

Skal vi finde lidt negativt, så er det i forhold Smart TV apps. Det er naturligvis positivt, at Netflix er kommet med i år, men det virker ikke særligt brugervenligt, at man ikke må/kan optage tv samtidigt.

Prisen er naturligvis temmelig høj, men inkluderer altså også blu-ray/dvd optagefunktion med mere, som ikke er muligt på de modeller LG og Samsung har ude på det danske marked.

Samlet set er vi meget begejstret for Panasonic DMR-BCT84, der efter vores vurdering klart er den bedste harddiskoptager, vi endnu har testet.

bedst i test 2014

Panasonic BCT-84
85 / 100 DIGITALT.TV Score
Positivt

Programmering af optagelser via mobil app
Stream tv og optagelser via app både hjemme og ude
Mulighed for kopiering til USB harddisk, DVD eller Blu-ray

Negativt

Dansk ikke tilgængeligt som menusprog
Smart TV apps kan ikke benyttes, mens der optages

Brugervenlighed85
Funktioner95
Smart TV apps75
BCT-73 (2013) / BCT-84 (2014)
A Brugervenlighed
B Funktioner
C Smart TV apps
85 DIGITALT.TV Score
85
95
75
ABC
75 DIGITALT.TV Score
80
80
65
ABC

DIGITALT.TV takker Panasonic Danmark for at låne os produktet til denne anmeldelse.

Specifikationer

BD-ROM FULL HD 3D/ BD-Video yes
BD-RE/ BD-RE DL (Ver.2.1) JPEG/ MPO yes
BD-R (Ver.1.3/ LTH Type Ver.1.3) / BD-R DL (Ver.1.3) Xvid/ MKV yes
DVD DVD-Video yes
DVD-RAM DVD Video Recording yes
AVCHD yes
JPEG/ MPO yes
Ver.2.2 and lower (Except Ver.1.0) yes 5X MAX Speed
DVD-R*1/ DVD-R DL*1/ DVD-RW*1 DVD-Video/ DVD Video Recording yes/ yes* (*DVD-RW)
AVCHD/ Xvid/ MKV yes/ yes*/ yes* (*DVD-R/ DVD-R DL)
MP3 yes (DVD-R/ DVD-R DL)
JPEG/ MPO yes (DVD-R/ DVD-R DL)
+R*1/ +R DL*1/ +RW*1 Video/ AVCHD yes
CD/ CD-R/ CD-RW CD-DA yes
Xvid/ MKV yes (CD-R/ -RW)
MP3 yes (CD-R/ -RW)
JPEG/ MPO yes (CD-R/ -RW)
BD-R, BD-R DL Ver.1.3 and lower yes 6X MAX Speed, 6X MAX Speed (LTH type)
BD-RE, BD-RE DL Ver.2.1 yes 2X MAX Speed
DVD-R Ver.2.1 and lower (Except Ver.1.0) yes 16X MAX Speed
DVD-R DL Ver.3 yes 8X MAX Speed
DVD-RW Ver.1.2 and lower (Except Ver.1.0) yes 6X MAX Speed
+R Ver.1.3 and lower yes 16X MAX Speed
+R DL Ver.1.1 and lower yes 8X MAX Speed
+RW Ver.1.2 and lower yes 4X MAX Speed
RECORDING FORMAT BD-RE, BD-RE DL Blu-ray Disc Rewritable Format
BD-R, BD-R DL Blu-ray Disc Recordable Format
DVD-RAM DVD Video Recording Format
DVD-R, DVD-R DL DVD-Video Format*2, AVCHD Format
DVD-RW DVD-Video Format*2
BUILT-IN HARD DISK CAPACITY 1 TB#
AUDIO SYSTEM Dolby Digital Plus/ Dolby TrueHD Decode and Bitstream Output*4
DTS-HD Master Audio/ DTS-HD High Resolution Audio Decode and Bitstream Output*4
SD MEMORY CARD Slot yes
Compatible Media SD/ SDHC/ SDXC
Playback JPEG/ MPO yes
AVCHD yes
MP4 yes
Transfer to HDD AVCHD, AVCHD 3D Progressive, JPEG, MPO
to BD-RE/ -R AVCHD, AVCHD 3D Progressive, JPEG (BD-RE), MPO (BD-RE)
to DVD-RAM JPEG, MPO
from BD-RE JPEG, MPO
from HDD/ DVD-RAM/ -R/ CD JPEG, MPO
USB Slot yes (2)
Front yes
Rear yes
USB Standard USB 2.0 High Speed
Playback Mass Strage – MP3 yes
Mass Strage – Xvid/ MKV/ MP4 yes
Mass Strage – JPEG/ MPO yes
External HDD – Broadcast Stream yes
Mass Strage – AVCHD yes
Transfer Mass Strage – to HDD AVCHD, AVCHD 3D Progressive, JPEG, MPO, MP3
Mass Strage – to BD-RE/-R AVCHD, AVCHD 3D Progressive, JPEG (BD-RE), MPO (BD-RE)
Mass Strage – to DVD-RAM JPEG, MPO
HIGH QUALITY PICTURE Adaptive Chroma Processing yes
2D-3D Conversion yes
4K Up-scaling 24p/ 25p yes*5
3D Effect Controller yes
Full HD Up Sampling yes
4K Direct Chroma Up-scaling yes*5
1080/24p Playback yes*6
4K JPEG Playback yes*5
Picture Type Presets yes
Deep Color yes
HIGH QUALITY SOUND Pure Sound Mode yes
96kHz Surround Re-Master yes*7
Audio D/A Converter 192kHz/24bit
Digital Tube Sound with Up-sampling yes
High Clarity Sound yes
EASY OPERATION Quick Operation – Direct Navigator yes*10
Quick Operation – EPG yes*10
Quick Operation – Disc Tray Opening yes*10
User-Friendly Function Menu yes
Smooth Moving GUI yes
VIERA Link (HDAVI Control 5) yes
Pause Live TV & Rewind Live TV yes
Auto Scene Chapter yes (MPEG-2, Dolby Digital, Dolby Digital Plus)
60 Sec Skip & 10 Sec Back yes
Record HD programmes Simultaneously yes(2)
LAST VIEW yes
Keyword Recording yes
Remote Recording yes*8*9
TV Guide Viewing Operation (Portrait / Landscape) yes
Dot Matrix Display yes (10 Digits)
SMART NETWORKING Web Browser yes*16
Extra Storage with External HDD yes
Compatible with FULL HD 3D Camcorder yes
Internetapps yes*9
Wireless LAN System yes
DLNA Video yes (Built-in)
TERMINAL HDMI Output yes
Coaxial Output
Analogue Audio Output yes
Euro SCART Input yes
LAN (Ethernet) Terminal yes
Video Output
Video Input
Optical Output yes
Analogue Audio Input
TUNER Tuner System DVB-C
Antenna Receive Frequency
OTHERS Video Recording System MPEG-2 (Hybrid VBR), MPEG-4 AVC/H.264
Strømforsyning AC 220-240V, 50Hz
Strømforbrug Standby (Quick Start Off, RF OUT(Aerial Signal) Off) [Approx.] 0.2W
Standby (Quick Start On, Power Save for Network Standby On) [Approx.] 6W
Main Unit Weight [Approx.] 2.8 kg

I samme kategori

Back to top button