Nyheder

Medieudviklingen 2016 rapporten er klar

Se TVDR Medieforskning laver hvert år en rapport om befolkningens brug af de elektroniske medier. I dag, torsdag, er ’Medieudviklingen 2016’ klar, og rapporten i sin helhed kan nu ses på dr.dk/medieforskning

’Medieudviklingen 2016’ ser blandt meget andet nærmere på, hvor meget sport befolkningen ser på tv, på danskernes brug af livevideo på nettet og på radio- og tv-forbruget generelt det seneste år. Medieforskernes rapport kan også fortælle, at børn og unge bruger skærme på nye måder, og at vi ser flere og flere videoer uden lyd. Der er også mulighed for at tage den store digitale mediepersonlighedstest.

Én af konklusionerne i rapporten er, at on demand og sociale medier vinder terræn, og at vi spreder vores medieforbrug på stadig flere platforme.

Forbruget af tv faldt med 15 minutter i 2016, men danskerne bruger stadig 2 timer og 38 min. foran fjernsynet hver dag. Streamingtjenester gnaver af det traditionelle tv-forbrug særligt hos de kommercielle kanaler.

De yngre seere har over flere år sænket deres tv-forbrug. Denne udvikling intensiveres i 2016, hvor de 15-29-årige sænker deres tv-forbrug med over en fjerdedel. Tidligere har tv-seningen været stigende blandt de ældre over 55 år, men nu ses der også et fald blandt disse seere. Det er en afgørende årsag til, at det samlede forbrug af traditionelt tv igen falder markant.

Kilde: DR

I samme kategori

Back to top button