Filmfestival på DR K

| torsdag 12. dec, 2013 11:51 | 0 Kommentarer

drk logoDR K er klar til at rulle den røde løber ud hjemme i seernes stuer. I den kommende uge – uge 51 – holder kanalen den første DR K Filmfestival, og tanken er, at det skal være en årligt tilbagevendende begivenhed.

Ugen igennem – fra mandag den 16. december til og med lørdag den 21. december – byder DR K på 27 film – eller over fire om dagen. Hver dag har sit eget tema, og der vil både være eftermiddags- og aftenforestillinger under filmfestivalen, hvor værten fra ’Filmselskabet’ på DR K, Maria Månson, og ’Filmland på P1’s Per Juul Carlsen giver filmene et par ord med på vejen, inden de kommer op på hjemmelærredet.

Mandag er temaet konspiration, tirsdag er det Mellemøsten, og onsdag handler det om musikalsk ungdomsoprør. Torsdag er temaet kontroversielle film, fredag er fællesnævneren epos, men lørdag – der er årets korteste dag – næsten selvsagt er helliget kortfilm.

Film fra hele verden
Ugen byder på kvalitetsfilm fra en lang række lande; både fra store filmproducenter som Frankrig, USA, Storbritannien og Italien, men også russiske, marokkanske, irakiske og tyrkiske film, film fra Hongkong og Ungarn. Der er også flere danske film på programmet – for eksempel også ’Mifunes Sidste Sang’ af Søren Kragh-Jacobsen, Katrine Wiedemanns film ’Viceværten’ og Dorte W. Høegs Oscar-nominerede kortfilm ’Grisen’ med nu afdøde Henning Moritzen i hovedrollen.

Også rockmusicalfilmen ’Absolute Beginners’ med David Bowie fra 1986 og ’Hair’ som musicalfilm kommer i hjemmebiografen under DR K Filmfestival.

Godt sted at gå hen
Om baggrunden for at lancere en DR K Filmfestival siger DR K’s kanalredaktør Flemming Hedegaard Larsen:

”I forvejen gør DR K et stort nummer ud af at omtale aktuelle film i ’Filmselskabet’ og af at vise kvalitetsfilm fra det meste af verden i ’Filmperler’ hver uge. Med en årlig DR K Filmfestival får vi samtidig plads til at gå mere tematisk til værks og til at understrege, at DR K er det bedste sted at gå hen, hvis man vil have store billeder, store følelser, ikoniske film, ikoniske divaer og filmstjerner,” siger han.

Filmene ved DR K Filmfestival er:

Mandag den 16. december – tema: Konspiration
16.00 Kandidaten fra Manchuriet, amerikansk thriller fra 1962 med bl.a. Frank Sinatra)
18.00 Døden sletter alle spor, amerikansk thriller fra 1981 med bl.a. John Travolta
21.30 Farewell-affæren, fransk autentisk thriller fra 2009
23.20 L’infiltré – The Lying Game, fransk thriller fra 2011

Tirsdag den 17. december – tema: Mellemøsten
16.00 The Time That Remains, britisk drama fra 2009
17.45 Rejsen til Kandahar, iransk/fransk drama fra 2011
21.30 Guds heste, marokkansk drama fra 2013
23.25 Rhino Season, irakisk/tyrkisk drama fra 2012

Onsdag den 18. december – tema: Musikalsk ungdomsoprør
16.00 Hipsters, russisk musical fra 2008
18.10 Absolute Beginners, britisk rockmusical fra 1986 med bl.a. David Bowie
21.30 Hair, amerikansk musical fra 1979
23.30 Made in Hungária, ungarsk musical fra 2009

Torsdag den 19. december – tema: Kontroversiel
16.00 Sidste tango i Paris, italiensk erotisk drama fra 1972 med bl.a. Marlon Brando
18.05 Gud skabte kvinden, fransk erotisk drama fra 1956 med bl.a. Brigitte Bardot
21.30 Viceværten, dansk film fra 2012 med bl.a. Lars Mikkelsen og Julie Zangenberg
23.05 Sleeping Beauty, australsk drama fra 2011

Fredag den 20. december – tema: Epos
16.00 Kanonbåden San Pablo, amerikansk adventure-drama fra 1966 med bl.a. Steve McQueen
21.30 Den forbudte by, kinesisk actiondrama fra 2006
23.20 Ashes of Time – Redux, actiondrama fra Hongkong fra 1994/2008

Lørdag den 21. december – tema på årets korteste dag: Kortfilm
21.30 Belinda Beautfiful, kortfilm fra Odense Internationale Filmfestival 2013
21.50 Good Night, britisk kortfilm
22.20 Grisen, dansk Oscar-nomineret kortfilm fra 2008 med bl.a. Henning Moritzen
22.40 Udflugt, dansk kortfilm fra 2010 med bl.a. Lars Brygmann og Lærke Winther
23.00 Henfald, irsk kortfilm
23.10 Miniyamba, animationsfilm fra 2013
23.25 Kærlighedsbreve, fransk kortfilm fra 2013
23.40 Mifunes sidste sang, dansk film fra 1999 med bl.a. Iben Hjejle og Anders W. Berthelsen

Kilde: DR presse

Del på:

Gemt under:: TV-Nyt