Telia TV

Alternativ boks til kabel-tv fra f.eks. Stofa eller YouSee?

Stofa har sin Zaptor og YouSee sine egne bokse, men alligevel er der ofte nogle der spørger til alternativer. DIGITALT.TV kigger nærmere på mulighederne og hvad det betyder af begrænsninger i denne artikel. Modtager du ikke kabel-tv men tv fra almindelig tv-antenne så kig i stedet her 

 

Hvorfor alternativ boks til Stofa?

Årsagen til at et alternativ kan interessant kan være flere. Stofa tilbyder slet ikke en PVR boks, så med deres Zaptor er du begrænset til start forfra tjenesten. Med en alternativ boks med harddisk optagelsesmulighed har du mulighed for frit at optage programmer, og der er heller ikke begrænsninger i muligheden for at spole i optagelse som med Stofa’s Start forfra tjeneste på Zaptor boksen.

 

Hvorfor alternativ boks til YouSee?

YouSee tilbyder en PVR boks med mulighed for at optage på harddisk. Men du har ikke mulighed for at arkivere eller flytte optagelser uden kvalitetstab til en DVD eller en anden computer. Her kan et alternativ også være attraktivt, men jeg ville vælge YouSee’s egen boks eller en løsning via tv-tuner enhed tilsluttet computer.

 

Alternativ boks til andre kabel-tv udbydere?

Såfremt din kabel-tv udbyder tilbyder digitale kanaler udsendt som DVB-C signaler, så kan du som regel også anvende en af de i denne artikel nævnte modtagerbokse. Men det kan være en god idé at sikre dig returret såfremt det alligevel ikke skulle virke.

 

Alternativ boks til kabel-tv – det må du undvære

Uanset udbyder, så må du dog acceptere at undvære ting, såfremt du vælge en alternativ boks. Der er ingen mulighed for interaktive tjenester såsom filmleje, start forfra osv. Du må således gøre op om kan acceptere disse begrænsninger.

Der er ikke et voldsomt stort udvalg af bokse til digitalt kabel-tv. Der har været en del omtale af fejl og problemer med de officielle bokse fra Stofa og YouSee. Derfor kan de synes tillokkende at kigge på andre alternativer. Men lad det være sagt med det samme. Du finder næppe heller en alternativ boks, der er 100% fejlfri.

 

Ukodede og kodede kanaler med alternative bokse

Som regel kan du enten kun modtage de kanaler der sendes ukodet, altså de kanaler, der ikke kræver et Zaptor eller YouSee programkort. Ved du at du vil have ekstra tv-pakker der kræver programkort så skal du have en boks med mulighed for digital kortlæser modul, ofte kaldet Common Interface port. Du skal så oven i modtagerboksen også investere i det digitale kortlæser modul som typisk koster 300-500 kr. Det anbefales at købe kortlæser modulet af din tv-udbyder, altså Stofa eller YouSee, så du får det rigtige for der er forskel.

Alternative bokse med 1 tuner

Herunder får du et udvalg af de modeller der er på markedet som du kan se eller optage tv på. Nogle såfremt du selv tilslutter en ekstern harddisk, andre med harddisken indbygget når du køber den. De nævnte herunder har kun mulighed for frit at optage 1 kanal af gangen. Mens du optager kan du ikke frit vælge at se en anden kanal samtidigt. Har du behov for dette, så skal du vælge en model med 2 tunere. Se listen for disse modeller længere nede.


  • Blue Tinum DVB-C MPEG4 boks BT-DCT110 – Har mulighed for ekstern USB harddisk.  1 tuner men ingen kortlæser så du kan kun se og optage ukodede kanaler. Bemærk jeg har ikke afprøvet denne model og kan derfor ikke sige noget om funktionalitet. Sælges blandt andet i Bilka.

  • SamsungBD-D8200N kombineret harddiskoptager/Blu-Ray afspiller med indbygget kabel-tv tuner. Find den bedste pris
dm800
  • Dream 800HD SE KABEL- Single tuner model der fås med DVB-C tuner. Kan kræve noget viden og tid for at sætte optimalt op.
 

Alternative bokse med 2 tunere

De nævnte modeller herunder har 2 tunere indbygget, hvilket gør det muligt at optage og se noget andet samtidigt. De fleste kan også optage 2 ting på samme tid.

 

  • DILOG DC660 HD PVR – 2 tunere med mulighed for optagelse på en ekstern harddisk. Kan kun benyttes til ukodede kanaler på danske kabel-tv net. 
    Kan købes i danske butikker. Prisniveau 2500,- Anmeldelse er på vej

vantage600_top
  • Vantage VT-600C – Twin tuner boks med mulighed for optagelse på en ekstern harddisk. Prisniveau 2500,- Læs vores anmeldelse her
vantage8000
  • Vantage HD 8000C Twin – Mulighed for intern harddisk.  Twin tuner. Bemærk jeg har ikke afprøvet denne model. Efter hvad jeg har læst af erfaringer, så er indtrykket noget blandet. Prisniveau lige over 3000,-
  • Octagon SF1028P/ Atevio AV 7500 HD PVR/Miraclebox 9 Twin HD PVR – Mulighed for 2 x DVB-C kabel-tv tuner – sælges ikke danske butikker men kan købes i Tyskland (Miraclebox i Sverige) Prisniveau 3000,-
  • Ab-Com IP Box 9000 – Mulighed for intern harddisk.  Twin tuner. Læs testen her. Udgået model.
dream8000
  • Dreambox 8000 HD PVR – Mulighed for 2 kabel-tv tuner moduler. Meget dyr og kan kræve en del viden og tid for at sætte optimalt op.
 

Et helt andet alternativ

Et andet alternativ kunne være at benytte en computer til modtagelse af kabel-tv. Her er der også mulighed for at optage direkte til harddisk og med adgang til at arkivere optagelser på f.eks. DVD. Læs mere i denne artikel.

Gemt under: Kabel

Tags: , , ,

Kommentarer

  1. hanschr.juul siger:

    jeg har tv fra you see og jeg har også deres samsung boks og det er i høj grad muligt at overføre optaget tv til en ekstern tilsluttet dvdoptager det kan jeg skrive under på når den er tilsluttet scart stik

  2. admin siger:

    Ja det er rigtigt. Jeg har præciseret nu at det ikke er muligt uden kvalitetstab i forhold til originaloptagelsen og det er jo heller ikke muligt overføre HD opløsning via scart.

QR Code Business Card