Tyson Fury vs Derek Chisora kamp vises på Pay Per View på Viaplay
Lørdag den 3. december byder Viaplay på et nyt boksebrag på Tottenham Hotspur Stadium, når sværvægtskongen Tyson Fury træder ind i bokseringen.
Boksebraget vises udelukkende som pay-per-view på Viaplay og koster 499 DKK. For kommende PPV-begivenheder se viaplay.dk/ppv.
The Gipsy King havde ellers sagt stop, men kunne ikke holde tomheden ud og er nu overraskende tilbage i ringen, hvor han sætter sin WBC-titel på spil mod den engelske rival Derek Chisora, live og eksklusivt på Viaplay pay-per-view.
Bokseinteressen i Storbritannien er på et rekordhøjt niveau, hovedsageligt, fordi England har nogle af verdens bedste sværvægtere. Den bedste af dem alle er den ubesejrede WBC-mester Tyson “Gipsy King” Fury (32-0-1), der i sin seneste kamp slog Dillian Whyte ud foran 94.000 tilskuere på Wembley Stadium. Nu tyder alt på, at Tyson Fury og Derek Chisora (33-12) vil tiltrække et stort publikum på Tottenham Hotspur Stadium med en kapacitet på over 60.000.
Det bliver tredje gang, rivalerne mødes i ringen, hvor Fury vandt de to første kampe i 2011 og 2014. Skulle Fury vinde, vil en kamp om at samle alle titlerne mod WBA-, IBF- og WBO-mesteren fra Ukraine, Oleksandr Usyk, se realistisk ud i begyndelsen af 2023. Men først venter Chisora, som Fury på ingen måde undervurderer, og som han også gav udtryk for under seneste pressekonference.
’Jeg respekterer Derek Chisora lige så højt, som jeg gør med Usyk, og jeg vil træne lige så hårdt for Derek, som jeg vil for enhver mand i verden. Hvis jeg ikke gjorde det, skulle jeg være en absolut idiot – jeg vil ikke undervurdere Chisora’, siger Fury og fortsætter:
’Jeg udboksede ham komfortabelt anden gang, men Chisoras stil har ændret sig, og det har min også. Jeg plejede at være en tip-tap-bokser på bagfoden, der jibbede og jappede rundt i ringen, men nu er jeg en ’HMS destroyer’.
Den svenske sværvægtsudfordrer Otto Wallin kender begge boksere godt. Han mødte Fury i 2019 i en hård kamp, der gik langt og er nu i London efter at være blevet inviteret til at sparre med Chisora under hans træningslejr.
’Chisora er en farverig karakter, og man skal passe på ikke at provokere ham. Men han har hidtil været sød ved mig og inviteret mig på frokost’, siger Wallin der selv vurderer Fury som den bedste sværvægter i verden:
’Chisora er en hård fyr, der altid kommer for at kæmpe, men han vil være en stor underdog mod Fury. Jeg er ret sikker på, at vi kommer til at se en knockout, siger Wallin
Peter Nørrelund, Viaplay Group Sportschef:
‘Viaplay er streamingudbyderen til de største boksekampe. “The Gipsy King” er ikke kun en mesterlig bokser, men også en af sportens bedste entertainere med et stort tilhængerskare. Han får dog stærk konkurrence fra Chisora, der har evnen til at skabe overskrifter både i og uden for ringen.’