TV Sport prissammenligning 2019: Er det billigere at streame sport end at have tv-pakke?
Sport er dyrt på TV og streaming. Nu står en ny fodboldsæson for døren, delvist med ny rettighedssituation specielt i forhold til Premier League, så det er vist tid til et pristjek på tv-kanaler med sport hos TV-udbyderne kontra streamingtjenesterne med sport. Er det egentlig billigst at se tv-sporten via tv-pakken eller kan man spare penge ved at abonnere på streamingtjenester med sport?
BEMÆRK denne sammenligning er lavet i sommeren 2019 og er derfor ikke længere aktuel. Læs vores 2021 artikel her
Vi går i denne artikel efter sporten på tv-kanalerne TV3+, TV3 Sport, TV3 Max, Xee, TV 2, TV 2 Sport, Kanal 5, 6’eren, Canal9, Eurosport 1/2. På Streaming ser vi på Viaplay Premium Reklame-link, Eurosport Player, TV 2 Play og Strive Sport. Ovenstående dækker langt det meste sport, der kan ses på dansk tv / streaming.
Vi sammenligner priser fra de største danske tv-udbydere med streamingtjenesterne.
Det koster tv-kanalerne med sport hos de største danske tv-udbydere
Medtaget er tv-pakker der inkuderer tv-kanalerne: TV3+, TV3 Sport, TV3 Max, Xee, TV 2, TV 2 Sport, Kanal 5, 6’eren, Canal9, Eurosport 1/2.
Bemærkninger til prisberegninger
Priser er pris pr. måned baseret på listepriser taget fra udbydernes egne hjemmesider. Kan variere lokalt i lokaleantenneforeninger med Stofa som signalleverandør.
Boxer Flex 8 + 2 kanaler valgt udover de 8 er Eurosport 1 / 2.
Xee bliver fra den 1. august og resten af året bliver tilgængelig hos alle Stofa- og Boxer-kunder. Fra årsskiftet ligger kanalen i Stofas Mellem og Stor pakke og i Boxers Max pakke og vil derudover kunne vælges i Stofa VælgSelv og FritValg samt i Boxer Flex og Flex8. Ovenstående beregninger er baseret på 2019 betingelser, altså at Xee kommer ud til alle hos Boxer og Stofa.
BEMÆRK som det ser ud pt. har YouSee ikke længere Kanal 5, 6’eren, Canal9, Eurosport 1/2 fra 2020. Læs mere her
Det koster streamingtjenesterne med sporten fra tv-kanalerne
Samlet pris for Viaplay Sport, Dplay Sport og TV 2 Play tjenesterne 557,95,- / måned
Bemærkninger til prisberegninger
Priser er pris pr. måned. TV 2 Play prisen for TV 2 og TV 2 Sport som live streaming kanaler.
Bemærk streamingtjenesterne kan have mere sportsindhold end der vises på tv-kanalerne. Ekstra kampe/sport som der ikke er plads til på tv-kanalerne.
Hvad der bedst kan betale sig afhænger naturligvis også af de enkelte sportsgrene, som du har fokus på, og hvorvidt du behøver adgang til det hele. Så bliver det mere kompliceret at vurdere. Herunder har vi en oversigt over sportsrettighederne fordelt på tv-kanaler og streamingtjenester, så du kan få et indtryk af, hvilke kanaler / tjenester du kan have brug for.
Konklusion
Skal du have adgang til det komplette udbud at tv-sport, så kan vi med vores analyse her konkludere, at det ikke er billigere at streame end at købe en tv-pakke hos flere af de danske tv-udbydere. Så hvis du som sportsinteresseret går efter at droppe tv-pakken til fordel for streaming for at spare penge, så er det ikke nødvendigvis en god idé.
Det skal naturligvis nævnes endnu engang, at streamingtjenesterne ofte viser mere sport, end der er plads til på tv-kanalerne. Typisk er alt det væsentlige sport på tv-kanalerne, men er du interesseret i nichesportsgrene eller friere valg af kampe osv. så det er naturligvis værd at tage med i overvejelserne.