TV 2 Sport X stopper med at vise film
TV 2 Sport X har siden Coronaen satte sporten i stå fungeret som filmkanal, men det er slut i denne uge, nu hvor de primære fodboldligaer på kanalen er på vej tilbage.
Sidste dag med film på TV 2 Sport X er onsdag den 10. juni, hvorefter kanalen igen bliver til en sportskanal, hvor første live begivenhed bliver La Liga kampen mellem Sevilla FC – Real Betis fra 21:55. Inden da fyldes sendefladen med ældre La Liga opgør primært fra 90’erne.
Den spanske La Liga er den først startende af de to fodbold ligaer som TV 2 Sport X er bygget op omkring. Den anden er Serie A, som begynder igen 20. juni.
Udover kampe på TV 2 Sport X og alle kampe fra de to ligaer på TV 2 Play, så har TV 2 også meldt ud at man vil bruge TV 2 Sport til udvalgte ekstra tv-kampe fra de to ligaer her i løbet af sommeren. Det sker første gang 16. juni, hvor man på TV 2 Sport kan se Villarreal – Mallorca.
De første spanske og italienske fodboldkampe efter Coronapausen på TV 2 Sport X, TV 2 Sport og TV 2 Play
Bestil SkyShowtime Premium til halv pris her
reklame-link