TV 2 bliver ikke stedet hvor du kan se NFL i den kommende sæson der starter i september. TV 2 Sport indgik en kontakt på tre år med NFL, men som en del af aftalen var der en option på at komme ud af den efter to år. Det er den option TV 2 nu har gjort brug af, skriver mediet GulKlud.
– Den primære grund er den sparerunde som TV2 gennemgik i efteråret, hvor vi jo også måtte sige farvel til flere kolleger, siger Frederik Lauesen, og fortsætter: – Så kiggede vi vores rettigheder igennem, og for sportens vedkommende havde vi en mulighed for at spare penge ved at opsige vores NFL-kontrakt. For det andet, så selvom seertalene har været fine uden at være prangende, så har NFL også skuffet på salg af play-abonnementer, og så måtte vi bare erkende, at det var et nemt sted at spare nogle penge.
Dermed kan det være slut med NFL-kampe på dansk TV. TV2 Zulu sendte i år 2000, det gik videre til TV2 Sport og TV3+ i 2007, blev overtaget helt af Viasat i 2012 og så i 2022 tilbage til TV2’s kanaler.
Danske NFL fans kan dermed måske blive nød til at købe NFL Gamepass via streamingtjenesten DAZN.
Det er efter DIGITALT.TV’s vurdering svært at se Viaplay vende tilbage som rettighedshaver og Discovery virker heller ikke oplagt. Så det ser svært ud for dansk dækning af NFL fra 2024/25 sæsonen. Hvis NFL gerne vil bredere ud kan de måske finde på at tilbyde nogle kampe på gratistjeneste som Pluto TV eller måske direkte via DAZN.
Bestil SkyShowtime Premium til halv pris her
reklame-link