TV-Sport

TV 2 bekræfter NFL fortsætter på TV 2 Sport og TV 2 Play

Danske NFL-fans kan fra natten til fredag se sæsonens første kamp med amerikanske kommentatorer. Søndag 8. september kan fans så følge deres favoritsport på TV 2 på dansk. Først med New York Giants mod Minnesota Vikings på TV 2 Play fra klokken 19, og senere på aftenen med Cleveland Browns mod Dallas Cowboys på TV 2 Sport og TV 2 Play.

– Jeg er virkelig glad for, at vi er nået frem til en god aftale med NFL, så vi igen kan vise amerikansk fodbold for vores seere og brugere. Det er en fanatisk sport og vi vil gøre alt for at udbrede interessen for den endnu mere i Danmark over de kommende sæsoner, siger TV 2s sportsdirektør, Frederik Lauesen.

TV 2 har haft rettighederne til NFL siden 2022, og har nu forlænget samarbejdet, så NFL kan fortsætte på TV 2s platforme fra denne sæson.

– TV 2 får et bredt udvalg af ugens bedste NFL-kampe – primært om søndagen, som passer godt til vores tidszone. Planen er, at vi som udgangspunkt sender to kampe per runde. En på en af vores sportskanaler og en på TV 2 Play, hvor vi også hver søndag vil vise live højdepunkter i programmet Red Zone. Og i sidste ende Super Bowl LIX på TV 2, siger Frederik Lauesen.

Dermed er det et lidt mere skrabet udbud af kampe end med den forrige aftale. Man viste med den forrige aftale typisk 6 kampe pr. runde.

Den nye NFL-sæson indledes natten til fredag dansk tid med et opgør mellem Super Bowl LVIII-mestrene fra Kansas City Chiefs og Baltimore Ravens.

NFL Rettigheder Danmark

DAZN sælger NFL Game Pass som du kan købe her reklamelink

DAZN melder at de tilbyder én gratis NFL kamp om ugen. Det ser ud til at det er Steelers @ Falcons i første spillerunde.

TV 2 viser om udgangspunkt sender to kampe per runde. En på en af sportskanalerne og en på TV 2 Play. Superbowl vises på TV 2 hovedkanalen. NFL Redzone vises desuden på TV 2 Play.

Netflix har købt de to julekampe 25. december

Kilde: TV 2 presse

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende,

DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende.

På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard