Net-TV

Telia udvider sit filmunivers med en digital videoudlejningsbutik

Telia FilmTelia udvider sit filmunivers med en digital videoudlejningsbutik, hvor du også kan se den nyeste blockbuster direkte på din pc/mac eller tablet. Med den nye service, Telia Film, er du ikke længere bundet til hjemmet. Der er tale om Video-on-Demand on the go.

Telia har i samarbejde med SF Anytime åbnet en online videoudlejnings-butik. Tjenesten kan benyttes af alle. Men streaming af fx HD-film kræver høj hastighed, så hvis man skal have den bedst mulige oplevelse med at leje film på farten, er Telia Film og et 4G-abonnement det perfekte match.

Sammen med de høje hastigheder fra 4G-netværket giver Telia Film dig mulighed for at have et fuldt opdateret filmkartotek i HD-kvalitet med dig overalt:

”Derfor er tjenesten ideel, når du skal til filmaften hos vennerne. Her kan I let vælge mellem alle de nyeste film, og I behøver ikke engang slå sten, saks, papir om, hvem der løber ned i videobutikken. Samtidig er du også sikker på, at de mindste hygger sig, når de er med til familie-arrangementer, som varer længere end bare et par timer. Selvom de falder i søvn til en af de mange tilgængelige film, så kan de altid få slutningen med dagen efter. Filmen kan nemlig ses igen og igen inden for 24 timer,” siger Christoph Nørgaard, VP Consumer, Telia Mobility Services.

I den nye, digitale videoudlejningsbutik kan man leje serier til priser fra 9-29 kr. og film fra 19-59 kr. Som introduktionstilbud får privatkunder, ved køb inden 15. oktober, seks valgfri lejefilm inkluderet, hvis de vælger 4G-abonnementet 4LIFE Full eller Premium.

I Danmark tilbyder Telia i forvejen ”Telia TV” til hjemmet via fast bredbånd – herunder Video on Demand. Med Telia Film har Telias kunder nu mulighed for filmleje på tre skærme: tv, tablet og pc.

Telia først med Video-on-Demand on the go
Telia tager nu, i samarbejde med SF Anytime, skridtet videre og udvider udlejningsbutikken til også at omfatte de mobile enheder. Den nye filmservice viser potentialet i 4G og skal differentiere Telia fra konkurrenterne:

”At vi nu kan tilbyde streaming af spritnye film i høj kvalitet vidner om de fantastiske muligheder, som 4G giver os. De høje hastigheder gør helt nye typer af services mulige på de mobile enheder, og vi er stolte af at være de første til at tilbyde filmudlejning på farten. Vi tror på, at det vil give vores kunder en merværdi,” siger Christoph Nørgaard.

”Forbrugerne kræver nu en øget valgfrihed og fleksibilitet, og det er derfor sjovt og spændende, at vi nu arbejder med TeliaSonera om at tilbyde en filmtjeneste på nettet til tablets og laptops med mobilt bredbånd,” siger Marta Jarzabek Hultén, Head of Marketing SF Anytime.

FAKTA
Telia Film er helt enkel at bruge og kan benyttes af alle – uanset, om man er kunde hos Telia. Ved oprettelse af 4G-abonnementet 4LIFE Full eller Premium inden den 15. oktober får man som privatkunde samtidig seks valgfri lejefilm med.

Serier kan lejes til priser fra 9-29 kroner, mens film kan lejes for 19-59 kroner.

Telia Film kan tilgås via PC/Mac, iPad og Android-tablet.

Udgaverne til iPad og Android-tablets er BETA-udgaver, da vi fortsat arbejder på at optimere brugeroplevelsen. Man skal derfor også forvente et mindre udvalg af film sammenlignet med PC/Mac-versionen.

Alle de nyeste film er i HD-kvalitet, og film af lidt ældre dato vil løbende blive opdateret til HD-kvalitet.

Se mere på www.telia.dk/film

TV via fast bredbånd
Telia TV er tv-pakker med tv-kanaler samt en række interaktive tjenester, som modtages via hjemmets bredbåndsforbindelse (ADSL).

Læs mere om Telia TV her: http://www.telia.dk/tv/

Kilde: Telia presse

cshow

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard