Net-TV

Telia klar med ny fleksibel tv-boks

TV-markedet er i kraftigt skred i disse år. Kunderne efterspørger fleksible løsninger på egne præmisser. Det skal være muligt at se det indhold, man vil; når og hvor man vil.

Mens danskernes forbrug af traditionelt flow-tv er stødt faldende, stiger forbruget af streaming-tjenester. Derfor lancerer Telia nu en ny fleksibel tv-boks, der samler både danskernes foretrukne streaming-tjenester og de traditionelle tv-kanaler.

Det er den første boks, der kombinerer tv og streaming uden, at man som kunde er tvunget til også at købe internet af sin tv-udbyder.

”Telia vil gerne give sine kunder frihed til selv at vælge og gøre det så simpelt som muligt, at være kunde. Derfor samler vi nu streaming og tv i én og samme boks,” siger Gustav Berghog, der er privatkundedirektør i Telia.

Boksen, der produceret af Arris kan købes nu hos Telia og den koster 699,-

Ingen købstvang
Gustav Berghog understreger, at Telia stadig holder fast i at sælge Telia TV som såkaldt Over-The-Top-produkt. Det vil sige, at kunder med Telia TV ikke tvinges til også at købe internet hos Telia.

”Hvis du går ind i et supermarked, bliver du jo heller ikke nægtet at købe yoghurt, hvis du ikke samtidig køber seks liter mælk. Det er en uskik blandt danske TV-udbydere. Derfor skal du ikke nødvendigvis være internet-kunde hos Telia for at få adgang til Telia TV og den nye tv-boks. Vi har mange tv-kunder, der enten har arbejdsgiver-betalt internet eller bor i boligforening, hvor de ikke frit kan vælge internetudbyder, ” siger Gustav Berghog.

TV-streaming siden 2015
Telia lancede Over-The-Top tv, eller i daglig tale bare OTT-tv allerede 2015. Dengang blev det for første gang i Danmark muligt at se tv via app på mobil, tablet og Apple TV. Især på Apple TV er Telia TV-appen populær. De fleste af Telias tv-kunder ser i dag tv via Apple TV eller Chromecast. Alligevel ser Gustav Berghog et potentiale i den nye boks.

”Vi oplever en stor efterspørgsel en løsning, der samler de medier, som danskerne samles om på den store skærm hjemme i stuen. Du kan let og ubesværet tage boksen med dig over hele Europa. Det er plug-and-play, og så har du de samme tv-kanaler og streaming-tjenester på ferien, som du har derhjemme,” slutter Gustav Berghog.

Den nye TV-boks giver udover Telia TV blandt andet adgang til streaming-tjenesterne HBO Nordic og C More, som fås rabat, hvis du er mobil- eller bredbåndskunde hos Telia.

Telia TV boks pltelia tv boks fjernbetjening

FAKTA OM TELIA TV

  • Kan tilgås via Telia TV-boks (kan tages med overalt – også i udlandet)
  • Kan tilgås via app til både Android og iOS (Apple)
  • Kan tilgås via app på Apple TV
  • Telia TV priserne starter ved 99 kr./måned
  • Se eller gense programmer i tv-arkivet
  • Muligt at sammensætte sin egen tv-pakke
  • Ikke købsbetinget
    – det er ikke at krav, at købe fx internet eller mobiltelefoni hos Telia
Kilde: Telia presse

cshow

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard