TDC TV – tv-apps og Home Entertainment
Det er ikke hver dag, man bliver invitereret indenfor i TDC’s direktør for tv, bredbånd og telefoni private hjem. Men torsdag var DIGITALT.TV inviteret til at tage turen fra Nordjylland til Sjælland for at kigge nærmere på den nyeste udvikling indenfor TDC TV, og det TDC kalder Home Entertainment – det digitale samspil mellem tv, pc og mobil. [br] [br] Presseeventen foregik som sagt hjemme hos René Brøchner, der er direktør for TDC Privat. René har sammen med sin familie indrettet hjemmet, så alle familiemedlemmer altid har adgang til alt på tv, pc’er og mobil, mv.. Læs mere om hvad DIGITALT.TV oplevede på eventen i denne artikel.
Mit TDC TV TV-apps – smartphone trenden rykker ind på tv skærmen
Hovedattraktionen på dagens presseevent var TDCs nye tv-menu med TV-apps, der allerede så småt er blevet frigivet uden merbetaling til TDCs cirka 120.000 Home Trio-kunder her sidst i august og starten af september. Det er dog først her 8. september. de lanceres de officielt.
TV-apps kan kort beskrives som adgang til forskellige information og tjenester via en grafisk brugeroverflade tilpasset tv’et som medie.TV-apps kan f.eks. fungere som et mere moderne alternativ til tekst-tv, med en pænere grafisk overflade og mulighed for medieindhold i form af billeder og video. Kort sagt en ny måde at benytte ens tv på, og som allerede ses i forhold til inkludering af Smart TV begrebet fra tv producenterne.
For at få adgang til tv-apps er det blot at trykke på den blå knap eller ‘Mit TDC’ på fjernbetjeningen. Så kan f.eks.nyheder, vejr, musik osv. nemt tilgås med fjernbetjeningen via applikationer i bunden af tv-skærmen. Navigering sker via piletasterne og ok-knappen på fjernbetjeningen.
TV-apps er et område, TDC forventer sig en del af. Det også med baggrund i, at man har et velafprøvet enkelt udviklingsmiljø baseret på Microsofts DotNet til at skabe dem i. Det gør, at man langt hurtigere kan bygge nye apps, end det for eksempel kendes fra tv boks udbydere via satellit og kabel-tv.
Et eksempel på den korte udviklingstid er den aktuelle valgbarometer app, hvor TDC TV brugere enkelt for sjov kan afgive deres stemme. Denne blev skabt på kun 2 dage, ikke mindst også fordi udviklingen foregår hos TDC internt og ikke er outsourcet.
Mit TDC TV – de seks TV-apps lige nu
- Nyheder: Live nyheder ligesom på internettet. Menuerne giver adgang til aktuelle nyheder (sorteret under temaer som fx kultur, sport, erhverv og politik) samt tv og foto. De kan vises i menuen eller i fuld skærmvisning.
- Vejret: Adgang til vejret i stort set alle byer og steder i hele verden. Man navigerer til den ugedag, man vil se vejret for, som herefter vises i tretimers intervaller inden for det pågældende døgn. Nedbør, vindretning og vindstyrke oplyses også. Man kan naturligvis tilføje sine yndlingssteder til en favoritliste.
- TDC Play: Fri adgang til over 10 mio. sange som en jukebox via tv’et. Adgang til musikken kan enten ske via den aktuelle inspirationsforside, TDC Plays hitlister eller egne playlister. Man kan desuden søge på kunstnere, album eller sange.
- Radio: Med app’en kan man afspille de fleste danske radiostationer fra tv’et. Der testet og forventes også at kunne tilbydes Webradio kanaler senere.
- HomeDisk: (netværksharddisk løsningen fra TDC): App’en giver adgang til billeder, som brugeren har lagret på sin HomeDisk. Video og musik understøttelse er på vej. Også andre netværksharddiske kan benyttes end lige TDC’s homedisk.
- Valgbarometer: App’en er en meningsmåling, som viser, hvordan TDC’s tv-kunder vil stemme til valget. Stemmen er anonym, og kunden har mulighed for at ændre sin stemme. Man skal naturligvis afgive sin rigtige stemme til folketingsvalget.
Herudover er der naturligvis også som hidtil mulighed for filmleje af DVD aktuelle film mod særskilt betaling for disse.Og TDC og YouSee’s nye fælles 100 gratis film tilbud for plusabonnenter.
Jyllands-Posten og Berlingske har udviklet nyhedsapps specielt til TDC TV med fokus på at være designet og brugervenligt til netop tv-skærmen. Kun JP’s app er dog endnu klar, mens Berlingske følger om en måneds tid.
Rene Brøcherne fremviste de forskellige apps for de fremmødte fra pressen, og hæftede sig specielt ved de mediemæssige muligheder f.eks. en tv-app, som den fra JP har i forhold til at levere meget mere end tekst-tv i form af adgang til både billeder og video i et brugervenligt interface tipasset tv’et som medie. Halvdelen af danskerne bruger dagligt tekst-tv, og netop derfor tror TDC på, at deres nyheds-app fremover vil dække dette behov på en bedre måde.
TDC Play blev naturligvis også fremhævet som super enkelt direkte uden login samt muligheden for at lave playlister enkelt fra fjernbetjeningen eller sidde på din PC og gøre det.
Flere tv-apps og TDC TV funktionalitet på vej
Blandt de apps TDC arbejder på pt. er YouTube, Facebook, og TDC løftede desuden sløret for, at man inden ret længe vil tilbyde TDC’s TV Guide via Smartphone og PC, så TDC TV kunder kan sætte tv-programmer til at blive optaget eller fjerne optagelser, også selv om de ikke sidder derhjemme foran husaltret og TDC TV boksen. En demo blev fremvist af TDC og Igen bemærker man fokus på brugervenlighed i forhold til samme kanalrækkefølge som på TDC TV boksen.
Her kunne det ultimative så være en mulighed for at se optaget tv streamet fra boksen til f.eks. smartphone eller den bærbare, men tv-rettigheder sætter begrænsninger i forhold til at tillade dette. Dette er forresten også årsagen til, at TDC ikke bare har valgt at benytte sit HomeDisk netværksharddisk produkt til at fungere som central tv-optagelsesserver. Rettighedsmæssigt blokerer Viasat også for at TDC må tilbyde Viasat kanaler som web-tv tilbud på PC.
Et af fremtidsaspekterne på tv-apps fronten bliver formentlig også i forhold til den sociale dimension f.eks. tv-anbefalinger fra ens socialenetværk, og René Brøchner omtalte også det mere personlige tv tilbud f.eks. i forhold til at vælge specifikt den type tv-nyheder, man ønsker at se, samt mulighed for live betting direkte under sportsbegivenheder fra TDC TV boksen.
Nye mere kompakt TDC TV boks på vej
På pressemødet fremviste TDC også deres kommende Cisco TDC TV boks, der byder på en 2.5″ intern 320 GB harddisk med plads til op til 230 timers optagelse. Den nye model lanceres fra 2012, og byder også på et mindre strømforbrug end forgængeren. Har man behov for tv i flere rum, så tilbyder TDC mini bokse til dette formål, disse har ikke selv indbygget harddiske til optagelse, men kan kommunikere med TDC TV harddisk boksen som central optagelsescenter og med mulighed for at pause live tv også fra disse mini bokse.
Det digitale hjem – Home Entertainmet er fremtidens TDC
HomeEntertainment er en bred betegnelse for det digital indhold og kommunikation, der i større og større grad spredes over alle på alle de moderne gadgets vi har derhjemme, og er med os når vi er på farten. TDC fokuserer netop på at levere løsningerne til den moderne familie med udgangspunkt i teknologi og behov.
TDC er er i gang med en transformering fra traditionelt teleskab til en underholdnings og kommunikationsvirksomhed, som René Brøchner udtrykte det. Det sker ved at komme med de digitale tilbud, som TDC mener dækker de behov den moderne familie har.
Det kommer blandt til udtryk i TDC’s produkt Homedisk, der er TDC’s svar på at skabe en brugervenlig netværksharddisk, der skal fungere som central lagrings og distributionsenhed i forhold til musik, billeder, dokumenter og video. Indhold der i øvrigt laves ekstern backup af. Nøgleordet er altid på. Altså f.eks. adgang til at se dine digitale familiebilleder fra Homedisken på dit TV via TDC TV boksen, på din mobil eller PC. På de sidste to kan du faktisk sende f.eks. musik til forskellige netværksbaserede medieenheder. Denne funktionalitet er TDC selvfølgelig ikke alene om at tilbyde, men man fremhæver igen brugervenligheden på sit produkt.
Udviklingen i forhold til Home Entertainment vil også ske i forhold af et meget ensartet udtryk, der skal skabe sammenhæng mellem de forskellige medieplatforme under TDC, som smartphones, pc, tv, Så man kan som TDC kunde forvente et mere sammenhængende udtryk i forhold til at bruge TDC tjenester, uanset om det er på tv, web eller mobil.
DIGITALT.TV’s vurdering af TDC præsentationen
Selve fremvisningen viste et hurtig betjening i et veldesignet interface. TDC har også anvendt live testing ved teknologisk at følge øjne bevægelserne hos en række testbrugere i forhold til designet af dette. Et punkt hvor TDC TV imponerede var i forhold til zappetid mellem kanaler ved fremvisningen. Her kan hverken parabol, kabel eller antennebokse følge med.
Brugervenlighed og lækker indpakning er noget af de nøgleord, der blandt andet har skaffet Apple mange kunder, og der er uden tvivl også et stort marked i dette generelt, og i forhold til tv og underholdnings-industrien specifikt. Man kan sige, at TDC med sine tv-apps bevæger sig ud i denne moderne virkelighed. TDC Home Entertainment og TDC TV taler bestemt til dette segment, der efterspørger enkelthed, selv ved en stor grad af frihed. De digitale muligheder skal konsekvent være tilgængelige, hvorend vi måtte være, naturligvis også på tv’et.
TDC’s satser på:
- At finde hvad kunderne har brug for
- Hvor de har disse behov
- Hvordan TDC så kan udvikle produkter til at løse disse behov.
Men brugerne skal naturligvis opdage disse tilbud og acceptere kravet om at benytte eksterne tv-bokse og ikke bare fladskærmens indbyggede tuner, men åbner naturligvis for a få smart tv muligheder selv på et gammeldags billedrørs-tv.
I forhold til det tekniske så har TDC det måske også lidt svært, f.eks. krav om kablet netværk til alle TDC TV bokse i hjemmet. Det er altså ikke nødvendigvis bare lige at få TDC TV op at køre i ens hjem. TDC tester trådløs distribution og distribution via de såkaldte powerplugs altså netværk via de eksisterende strømkabler i hjemmet, men er endnu ikke tilfreds med kvaliteten. Desuden er det heller ikke alle, der har tilgængelig bredbåndshastighed for at forsynes flere tv samtidigt, fordi der er for langt til nærmeste central eller kobberets kvalitet. TDC vurderer dog selv at kunne levere 2 samtidige tv-datastrømme til 70% af sine kunder pt.
TDC’s direktør oplyste desuden, at TDC TV også bliver en del af kampen om at kapre kunder i segmentet med begrænset tv-behov. Det sker med en mini pakke der kommer i forbindelse med ændringer i tv-signalerne i 2012.
DIGITALT.TV har lagt billet ind på at at kunne bringe en anmeldelse af TDC TV på et senere tidspunkt.