Strive Sport som tv-kanal hos Telia
Som en af de første tv-udbydere i Danmark tilbyder Telia nu Strive Sport som en del af Telias tv-pakker. Dermed får Telias kunder adgang til fodbold i verdensklasse, fra La Liga, Serie A og MLS.
Telias TV-kunder kan nu tune ind på Strive Sport tv-kanalen, der sender op til ti kampe live fra hver runde af den spanske, italienske og nordamerikanske ligafodbold. Der er dermed topfodbold på skærmen, når seerne kan følge klubber som Barcelona, Real Madrid, Juventus, Milan og LA Galaxy samt stjernespillere som Ronaldo, Messi og Zlatan på tætteste hold.
Udover de direkte kampe, der kommenteres af danske kommentatorer, så viser Strive Sport også højdepunkter fra spillerunderne i eksklusive magasinprogrammer samt gengivelser af de mest attraktive topkampe.
”Vi arbejder hele tiden på at tilbyde vores kunder nyt indhold. Vores tv-kunder har stor interesse i tv-sport og med vores nye aftale med Strive Sport giver vi dem endnu bedre tilgang til nogle af de bedste fodboldkampe i Europa”, siger Sine Smith-Jensen, direktør for Commercial Management i Telia Danmark.
Strive Sport indgår i Telias mellem og store tv-pakke og tilbydes gratis til alle tv-kunder i den første måned.
Om den nye tv-kanal
• Op til 10 kampe pr. runde live
• Danske kommentatorer er Morten Glinvad, John Bisgaard, Henrik Fallesen, Karsten Krogh og Kenneth Hansen
• Indhold fra de bedste ligaer i Europa. Spanien er lige nu rangeret som verdens bedste liga og Italien er nr. tre. Ni af de seneste ti vindere af Champions League og Europa League er fra Spanien og Italien. Fem af verdens ti bedste klubhold kommer fra de to ligaer ifølge UEFAs rangliste
• Ligaerne har verdensklassespillere som Lionel Messi, Zlatan Ibrahimovi?, Luka Modric, Cristiano Ronaldo, Luis Suarez, Philippe Coutinho, Sergio Ramos og Paulo Dybala. Vinderen af Ballon d’Or de seneste 16 år er kommet fra LaLiga og Seria A
• Danske profiler som Simon Kjær, Martin Braithwaite, Daniel Wass, Mathias Jørgensen, Pione Sisto, Jens Stryger Larsen, Lukas Lerager, Christian Nørgaard, Joachim Andersen og Mathias Jensen kan følges på kanalen.