Smart Home i fokus: Bevægelsessensorer – Test af 6 forskellige
Én af de mest populære enheder indenfor smart home teknologi er bevægelsessensorer, som kan bruges til at aktivere automatiske funktioner, når de registrerer bevægelse. I min artikelserie om Smart Home, så kigger jeg denne gang derfor på 6 forskellige af slagsen. Det er 2 Wi-Fi modeller og 4 forskellige Zigbee varianter.
Hvad kan du bruge en bevægelsessensor til i dit smart home?
Den mest almindelige anvendelse for bevægelsessensorer er nok at automatisk tænde og slukke for lyset i et rum, når den registrerer bevægelse. Det kan hjælpe med at spare energi og kan også gøre det mere bekvemt, eftersom du så ikke behøver at tænde på kontakter manuelt.
Det er også primært det jeg anvender dem til. F.eks. har jeg en bevægelsessensor ved fordøren, der automatisk tænder for udendørslampen med smartpære monteret, ligesom den på samme tidspunkt tænder for smartpære i gangen, så jeg automatisk har lys også, når jeg kommer ind. Det er så sat op til kun at automatisere fra solnedgang til solopgang, hvor jeg reelt har behov for belysningen.
Bevægelsessensoren kan naturligvis også bruges til at aktivere en alarm, hvis den registrerer uønsket bevægelse i dit hjem. Enten kan det være som notifikation på din smartphone eller måske i forbindelse med en sirenealarm. Jeg har tidligere også benyttet mig af bevægelsessensor i postkassen, så jeg slap for at tjekke uden grund.
Hvad end du kan komme på af bevægelsesautomatiseringer i forbindelse med dit smart hjem, så der mange muligheder, så længe dine enheder kan snakke sammen naturligvis. Jeg benytter mig af Tuya platformen og Smartlife app’en konkret og enheder der fungerer med dette.
Mine erfaringer med bevægelsessensorer
Som nævnt så har jeg været igennem 5 forskellige af slagsen, og skal vi starte med det overordnede, så er min erfaring, at går du efter hurtig reaktionstid, så er det Zigbee, du skal satse på. På begge WiFi bevægelsessensorer jeg har testet, så går der længere tid mellem registrering af bevægelse og til at mine smartpærer tænder sammenlignet med mine Zigbee bevægelsessensorer.
Når man kommer hjem, så vil man f.eks. gerne at udelyset tænder ret hurtigt, så man kan låse op uden at gøre det i mørke. De 1-2 sekunder længere, det tager med WiFi, er mærkbart, og grunden til at jeg hurtigt fik skiftet fra WiFi til Zigbee bevægelsessensorer.
Bemærk at jeg har Biltema WiFi pære i lampen udenfor, men den tænder lynhurtigt, bare det er en Zigbee sensor, der aktiverer, så det er ikke nødvendigvis WiFi enheder i sig selv, der er langsommere.
Marmitek Sense Me Motion Sensor (Zigbee)
Marmitek modellen forhandles hos Harald Nyborg til 249,- her hvor denne artikel skrives.
Det er en Zigbee enhed, der altså kræver, atdu også har en Zigbee hub/gateway, for at den fungerer. Marmitek Zigbee hub forhandles også i Harald Nyborg, men jeg den kørende med min eksisterende egen Tuya Zigbee hub, hvor den altså også fungerer via Smartlife app’en.
Marmiteks bud er en ret kompakt og ret stilfuld model, der er udrustet med magnet holder, hvor du kan justere vinklen på selve sensoren. Holderen har 3m tape på bagsiden. Den drives af 1 x CR2450 batteri, og jeg synes batteritiden virker ret fornuftig på den. Selv angiver de 1 år med 30 registreringer pr. dag.
Find modellen hos Harald Nyborg her
Neo Motion Sensor (Zigbee)
Modellen her er købt på Aliexpress, hvor den i øvrigt står angivet til at have Built-in T&H detector, altså temperatur og luftfugtighedssensor også. I praksis har jeg dog ikke set noget de to ting i Smartlife app’en, hvor jeg kun kan se, at den registreres som en almindelig bevægelsessensor. Om de to andre sensorer evt. virker i mere avancerede setups f.eks. Home Asisstant, ved jeg ikke.
Neo Motion Sensor benytter enten 2 x CR123A 3V batterier, eller du kan drive den via 5V/1A USB strøm. Muligheden for de ret store CR123A 3V batterier, gør den også til én af de større, og dermed mere synlige, modeller af de 6 jeg tester.
Igen en enhed der kan benyttes med Tuya / Smartlife app’en og kræver en Zigbee gateway/hub.
Link til der hvor jeg købte min på Aliexpress
Zigbee Mini motion sensor (Zigbee)
Hvis du går efter en meget kompakt bevægelsessensor så er mini modellen her et godt bud. Det er klart den mindste af de 6 jeg tester, og igen er det på Aliexpress, at jeg har fundet den til omkring 70 kroner uden fragt til DK.
Jeg benytter den med min Tuya Zigbee hub og Smartlife app’en, hvor den fungerer fint. Der skal et CR2450 knapcelle batteri i den, og de angiver levetid på op til 1½ år ved 10 registreringer pr. dag.
LEDVANCE SMART+ WiFi – Motion Sensor
Ledvance modellen ovenfor kan fås flere steder, f.eks. i Jem og Fix til omkring 160 kroner. Billigste Ledvance Smart+ WiFi – tjek priser her
Det er en model med USB-C tilslutning til opladning, og du kan vel også benytte den med fast tilsluttet 5V strøm, såfremt du har dette, der hvor du vil monterede den. Batterimæssigt synes jeg ikke den holder så længe, som de andre enheder, jeg har testet.
LEDVANCE SMART+ WiFi – Motion Sensor benytter Ledvance’s egen Smart+ WiFi app, der er en modificeret Ledvance version af Tuya / Smartlife app’en. Netop derfor regnede jeg også med, at den fint ville kunne benyttes med Smartlife app’en, men jeg har ikke haft held til at få den installeret andet end i Ledvance’s egen app.
Nok registrerer Smartlife app’en enheden, men den timer ud under installeringen og bliver således aldrig tilføjet. Da jeg gerne vil benytte den i forbindelse med andre enheder via Smartlife pp’en, så har jeg derfor ikke rigtigt brugt den i praksis andet end til tests.
Tuya WiFi motionssensor
Modellen her købte jeg i 2019 på AliExpress, og det er den, jeg tidligere har benyttet til postmelder i postkassen, hvor den fungerede ok til formålet uden dog at virke 100% af tiden.
Den har en ganske fin batterilevetid (3x AAA) og mulighed for med fysisk knap at sætte interval på, hvornår den skal tjekke efter bevægelse igen efter registrering (2 eller 4 minutter). Den virker naturligvis med Tuya / Smartlife app’en.
Link til der hvor jeg købte den i sin tid
Det var 5 af de traditionelle bevægelsessensorer, og eftersom jeg indledningsvist annoncerede 6 styks, så mangler vi altså en enkelt. Den falder dog i en anden kategori end de øvrige, for her er nemlig tale om en vibrationssensor.
Tuya Zigbee Vibration Sensor
Endnu engang har jeg her været forbi Aliexpress, hvor den koster omkring 110 kroner uden fragt. Sensoren måler altså rystelser, og det benytter jeg mig af til registrering af, når der kommer post i postkassen.
Den er meget følsom, måske endda lidt for følsom. Har oplevet den har notificeret, når fyrværkeri er blevet affyret, ikke i postkassen heldigvis, men generelt bare i nærområdet.
Der skal 2 x AAA batterier i, og den har en ganske fornuftig batteritid.