Net-TV

Slow TV – Naturen Live har mange interesserede

naturen live TV 2 FriHvis du ikke har været forbi endnu, så skal du gøre det – ligesom så mange har andre. På fri.tv2.dk livestreames der lige nu fra et sted i Danmark, hvor et helt unikt natureksperiment “Naturen LIVE – hvem kommer til middag?” finder sted. Eksperimentet går kort ud på, at et dødt dyr er blevet lagt ud i naturen, kameraer er blevet sat op omkring det, og så man kan følge med i, hvilke dyr der kommer forbi og begynder at spise af det døde dyr. 
 
Og det er noget, danskerne gerne vil følge med i. På “premieredagen” var streamingen det mest sete på tv2.dk – og overgik endda et klip med de danske håndboldherrer.
 
– Det er en af de første og længste livestreaming-begivenheder af denne karakter i Danmark. At seerne kvitterer så massivt ved at klikke sig ind og følge med, er imponerende. Livestreamen var klart dagens mest sete på førstedagen og overgik andre stærkt visuelle klip, og der er intet, der tyder på, at seerne har tabt interessen, selv om vi nu er over 24 timer inde i streamen, siger Jacob Bendixen Andersen, web-tv-chef på TV 2.
 
Bor i en skurvogn
Det er instruktør og fotograf Lars Ostenfeld, der er tovholder på eksperimentet, og den, der følger med på helt tæt hold. Lars bor nemlig i en skurvogn blot 700 meter fra det døde dyr, og han har øjnene på kameraerne døgnet rundt – næsten. Lars fortæller til tv2.dk, at der har været dyr forbi – dog ikke til middag.

– Vi har fået besøg. Tre krondyr, hvoraf det ene var en han med gevir, kom frem fra mørket og gik hen mod det døde dyr. De snuste, men stoppede så op og ville ikke gå hen til dyret. De var på stedet i nogle minutter, og så løb de pludselig væk, som om de blev bange for noget, siger Lars Ostenfeld.

“Naturen LIVE – hvem kommer til middag?”, der fortsætter til 23. januar, kan følges gratis på fri.tv2.dk og i Frihuset på TV 2 FRI. Du kan også følge Lars Ostenfeld på Instagram, hvor han jævnligt opdaterer med nye billeder.

Kilde: TV 2

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard