Slingbox 500 og Slingbox 350 er nu officielt lanceret
De nye Slingbox modeller, henholdsvis med modelnumrene 500 og 350 er nu officielt lanceret. De blev allerede i sidste uge spottet på hylderne i en amerikansk butik, men det er altså først nu de officielt er blevet lanceret.
Begge modeller har fået nyt design, men på velkendt Slingbox mannér, så er de begge fortsat meget specielle designs, og sikkert ikke noget der falder i alles smag.
De to modeller afløser Slingbox Pro HD og Slingbox Solo.
Slingbox 500 byder på indbygget WiFi og HDMI indgang og lover mulighed for op til 1080p HD streaming kvalitet. Udover HDMI er der også tilslutning for component og composite video.
Det er dog værd at notere, at HDMI indgangen ikke kan håndtere HDCP indhold, så det er begrænset hvor megen glæde, man kan få af denne. Dermed er component video stadig den bedste kvalitet, men denne tilslutning er ved at forsvinde fra mange tv-bokse og andet udstyr.
Slingbox 300 har ikke WiFi eller HDMI indgang. Du kan se en komplet sammenligning de to imellem herunder.
DIGITALT.TV har endnu ikke nogen oplysninger om hvornår disse nye modeller måtte komme til salg i Danmark.
Se anmeldelse og video
Du kan læse en anmeldelse allerede af de Slingbox modeller på Engadget.com
Du kan også finde de to nye modeller på slingbox.com, hvor der er også er videopræsentation af begge modeller.