SkyShowtime har netop løftet sløret for traileren til det længe ventede actiondrama The Iris Affair – en solbadet, intens og intelligent thrillerserie, skabt af Neil Cross, manden bag den prisvindende serie Luther. Serien får premiere senere i år på SkyShowtime i Danmark.
The Iris Affair er en nervepirrende jagt på tværs af Italien – fra et pizzeria i Firenze til Roms tætpakkede gader og Sardiniens øde kyststrækninger.
Serien følger Iris Nixon (Algar), et gådefuldt geni, der knækker koden til en række komplekse onlinegåder, som fører hende til et pizzeria i Firenze. Her møder hun den karismatiske iværksætter Cameron Beck (Hollander), der lokker hende til at arbejde for sig og få adgang til en tophemmelig, magtfuld teknologi. Drevet af nysgerrighed takker Iris ja, men da hun indser faren, stjæler hun journalen med enhedens aktiveringskode og går under jorden. En nådesløs jagt begynder fra en fjern hytte på Sardinien til Roms tætpakkede gader, hvor Cameron forsøger at finde hende i et farligt spil, hvor man kun kan stole på sig selv – og konsekvenserne af at fejle kan være katastrofale.
Med på rollelisten finder vi internationale stjerner som Niamh Algar (Mary & George, The Virtues), Tom Hollander (The White Lotus) – og norske Kristofer Hivju (Game of Thrones, Force Majeure), der bringer sit karakteristiske nærvær og kraft ind i fortællingen.
Bag kameraet står nogle af branchens største navne: Terry McDonough (Breaking Bad, Better Call Saul) og Sara O’Gorman (The WIthcer, A Gentleman in Moscow) instruerer serien, der består af otte episoder.
The Iris Affair er produceret af Sky Studios og Fremantle.
Det medrivende spiondrama Black Bag fra Focus Features har Academy Award®-vinderen Steven Soderbergh (Traffic, Contagion) som instruktør og kan streames eksklusivt på SkyShowtime i Danmark fra den 7. december.
Black Bag caastet tæller Academy Award- vinderen Cate Blanchett (Blue Jasmine, Carol), Academy Award-nominerede Michael Fassbender (The Agency), Pierce Brosnan (MobLand) Primetime Emmy®-nominerede Regé-Jean Page (Bridgerton), BAFTA Award®-vinderen Marisa Abela (Back to Black, Industry), Tom Burke (Furiosa: A Mad Max Saga) og den Academy Award-nominerede Naomie Harris (Moonlight, Skyfall).
Forfatteren bag filmen er David Koepp (Mission: Impossible, Jurassic Park).
I filmen følger vi de legendariske efterretningsagenter George Woodhouse (Michael Fassbender) og hans elskede kone Kathryn (Cate Blanchett). Da hun mistænkes for at forråde nationen, står George over for den ultimative prøve – loyalitet over for sin hustru eller sit land.
Den første episode af Landman sæson to har premiere den 21. november eksklusivt på SkyShowtime, med nye episode ugentligt.
I sæson 2 ser vi, i takt med at olien pumpes op af jorden, at hemmelighederne også kommer op til overfladen – og Tommy Norris (Thornton) kan være tættere på bristepunktet, end han er klar over. Med et stigende pres fra M-Tex Oil, Cami Miller (Moore) og stående i skyggen af sine slægtninge er overlevelse i det vestlige Texas ikke ædelt – det er brutalt. Og før eller siden, er der noget, der brister.
Serien – skabt af Oskar-nominerede Taylor Sheridan og Christian Wallace – vender tilbage med et stjernespækket cast, herunder Oscar-vinderen Billy Bob Thornton, Oscar-nominerede Demi More, Andy Garcia og Sam Elliot samt Ali Larter, Jacob Lofland, Michelle Randolph, Paulina Chávez, Kayla Wallace, Mark Collie, James Jordan og Colm Feore.
SkyShowtime startede i Danmark 20. september 2020 som erstatning til Paramount+.
Tjenesten indeholder indhold fra SHOWTIME, Paramount Pictures, Paramount+ , Sky Studios, Peacock (NBCUniversal), Universal Pictures og Nickelodeon.
© | DIGITALT.TV / BF Media | Om DIGITALT.TV | Privatliv / GDPR | Kontakt