MånedsguidesStreamingnyt

Serieguide: Nye serier der starter i august 2025

August byder på et stærkt felt af nye serier, hvor både sci-fi, krigsdrama og krimimysterier er i spil – og hvor både store stjerner og ikoniske universer vender tilbage i nye forklædninger.

På Disney+ lander Alien: Earth, en længe ventet originalserie skabt af Noah Hawley (Fargo, Legion), som bringer det legendariske Alien-univers ned på Jorden. Da rumskibet USCSS Maginot styrter ned, kastes Wendy og en gruppe elitesoldater ud i en kamp for overlevelse mod en trussel, der er langt større, end de kan forestille sig.

Apple TV+ går i historisk dybde med Chief of War, hvor Jason Momoa spiller krigeren Ka‘iana i et episk drama om Hawaiis samling i slutningen af 1700-tallet – fortalt med store armbevægelser og rødder i virkelige begivenheder.

På Prime Video er der gensyn med universet fra The Terminal List i prequel-serien Dark Wolf, hvor vi følger Ben Edwards’ transformation fra Navy SEAL til CIA-agent. Serien lover hårdtslående action og moralske dilemmaer, og har blandt andre Dar Salim, Tom Hopper og Luke Hemsworth på rollelisten.

Endelig byder DRTV på et frisk take på et elsket detektivunivers med Sherlock og datter – en nyfortolkning, hvor mysterierne stadig er mange, men dynamikken får et nyt twist.

Der er mange flere nye serier i august 2025, tjek hele oversigten herunder.

Nye serier der starter i august 2025 – Oversigt

1. aug
Kan streames på DR TV
Serie Krimi
Binge | Seriepremiere | 7.0 | 2025–
Læs omtale
LoadingTilføj Favoritlisten

Amerikansk krimiserie fra 2025.

Sherlock Holmes står i et dilemma. Et forbrydersyndikat holder hans venner dr. Watson og mrs. Hudson som gidsler. Samtidig ringer en ung amerikansk kvinde på hans dør. Hendes navn er Amelia, og hun påstår, at hun er hans datter. Sherlock er nødt til at efterforske under et påtaget navn, og da en ambassadørdatter bliver bortført, tvinges han til at lade Amelia grave i sagen.

Alle otte afsnit kan ses den 1. august klokken 06:00 på DRTV.

1. aug
Kan streames på Disney+
Serie Animation
Binge | Seriepremiere | 2025
Læs omtale
LoadingTilføj Favoritlisten

Disney+ melder at Marvel Animation løfter sløret for deres nyeste animationsserie, “Eyes of Wakanda” med eksklusiv premiere på Disney+ den 1. august 2025 – tidligere end oprindeligt planlagt.

“Eyes of Wakanda” er en ny actionfyldt animationsserie bestående af fire episoder, produceret i samarbejde med Proximity Media og medvirken fra Zinzi Coogler, Sev Ohanian og Kalia King. Serien følger de legendariske Wakandanske krigere, kendt som Hatut Zaraze, gennem historien på farlige missioner over hele verden for at opspore og tilbageerobre stjålne Vibranium-artifakter.

Den imponerende stemmebesætning tæller navne som Winnie Harlow, Cress Williams, Patricia Belcher, Larry Herron, Lynn Whitfield og Anika Noni Rose, blandt mange andre.

Serien er instrueret og produceret af Todd Harris, som tidligere har arbejdet på store filmfranchises som “John Wick” og Marvel Cinematic Universe. Harris har i flere år samarbejdet tæt med Ryan Coogler, bl.a. som storyboard-kunstner på “Black Panther”-filmene. Med “Eyes of Wakanda” træder Harris ind i instruktørrollen og bringer nyt liv til det ikoniske Marvel-univers.

1. aug
Kan streames på Apple TV
Serie Drama
Seriepremiere | Ugentlige afsnit | 2025–
Læs omtale
LoadingTilføj Favoritlisten

Den 1. august 2025 får den episke dramaserie Chief of War premiere på Apple TV+. Serien, der strækker sig over ni episoder, er skabt af skuespilleren og produceren Jason Momoa, som også spiller hovedrollen som krigeren Ka‘iana. Historien er baseret på virkelige begivenheder og følger Ka‘iana i hans kamp for at samle Hawaiis øer inden den vestlige kolonisering i slutningen af det 18. århundrede.

Med en overvejende polynesisk rollebesætning fortæller Chief of War en storslået og hidtil uset beretning om Hawaiis forening og kolonisering. Serien er et hjerteprojekt for Momoa og medskaberen Thomas Pa‘a Sibbett, der begge har hawaiianske rødder.

Chief of War lanceres med de første to episoder den 1. august, hvorefter nye episoder frigives ugentligt frem til sæsonfinalen den 19. september.

11. aug
Kan streames på Viaplay
Serie Drama / Komedie
Binge | Seriepremiere | 7.0 | 2022
Læs omtale
LoadingTilføj Favoritlisten

En amerikansk forbryder på flugt er tvunget til at gemme sig i et lille australsk samfund i Far North Queensland, hvor han udgiver sig for at være kirkens nye præst.

13. aug
Kan streames på Disney+
Serie Gyser / Scifi
Seriepremiere | Ugentlige afsnit | 2025–
Læs omtale
LoadingTilføj Favoritlisten

Disney+ er fra 13. august klar med den længe ventede originale serie Alien: Earth, skabt af Noah Hawley (Fargo, Legion). Serien, som er en del af FX’s univers, vil kunne streames eksklusivt på Disney+ i Danmark i 2025. To episoder frigives på premieredatoen.

Alien: Earth – det handler den om

Da det mystiske rumfartøj USCSS Maginot styrter ned på Jorden, gør Wendy og en broget gruppe taktiske soldater en skæbnesvanger opdagelse, der bringer dem ansigt til ansigt med planetens største trussel i »FX’s Alien: Earth«.

I år 2120 styres Jorden af fem virksomheder: Prodigy, Weyland-Yutani, Lynch, Dynamic og Threshold. I denne Corporate Era eksisterer cyborgs (mennesker med både biologiske og kunstige dele) og syntetiske væsener (humanoide robotter med kunstig intelligens) side om side med mennesker. Men spillet ændrer sig, da den geniale stifter og CEO for Prodigy Corporation frigiver en ny teknologisk udvikling: hybrider (humanoide robotter med menneskelig bevidsthed). Den første hybridprototype ved navn Wendy markerer en ny begyndelse i kapløbet om udødelighed. Efter at Weyland-Yutanis’ rumskib kolliderer med Prodigy City, møder Wendy og de andre hybrider mystiske livsformer, der er mere skræmmende, end nogen nogensinde kunne have forestillet sig.

Medvirkende

Serien har en international og alsidig rolleliste, der ledes af Sydney Chandler (Don’t Worry Darling). Blandt de øvrige medvirkende er:

  • Alex Lawther (The End of the F**ing World*)
  • Timothy Olyphant (Justified)
  • Essie Davis (The Babadook)
  • Samuel Blenkin (The Witcher)
  • Babou Ceesay (Rogue One: A Star Wars Story)
  • David Rysdahl (No Exit)
  • Adrian Edmondson (The Young Ones)
  • Adarsh Gourav (The White Tiger)
  • Jonathan Ajayi (Noughts + Crosses)
  • Erana James (The Wilds)
  • Lily Newmark (Sex Education)
  • Diem Camille og Moe Bar-El
13. aug
Kan streames på Prime Video
Serie Action / Thriller
Binge | Seriepremiere
Læs omtale
LoadingTilføj Favoritlisten

Butterfly er en karakterdrevet spionthriller, der dykker ned i komplekse familierelationer midt i den farlige og uigennemskuelige verden af international efterretning. Serien følger David Jung (spillet af Kim), en gådefuld og uforudsigelig tidligere amerikansk efterretningsagent, der nu lever et tilbagetrukket liv i Sydkorea. Men fortiden indhenter ham, da en umulig beslutning han traf for længe siden, får skæbnesvangre konsekvenser. David bliver pludselig jagtet af Rebecca (Hardesty) – en ung, sociopatisk snigmorder med dødelige evner – og den mørke organisation Caddis, som hun arbejder for.

20. aug
Kan streames på Disney+
Serie Krimi
Seriepremiere | Ugentlige afsnit | 2025–
Læs omtale
LoadingTilføj Favoritlisten

Disney+ har sat dato på den nye originale miniserie “The Twisted Tale of Amanda Knox” får premiere onsdag den 20. august. Serien lanceres med to afsnit og følger herefter op med et nyt afsnit hver uge.

Serien er inspireret af den sande historie om Amanda Knox, som i mange år har været centrum for én af de mest opsigtsvækkende kriminalsager i nyere tid. Knox blev fejlagtigt dømt for mordet på sin britiske roommate, Meredith Kercher, under et studieophold i Italien. Serien skildrer hendes personlige kamp for retfærdighed og frihed efter den tragiske hændelse og de mange juridiske og mediemæssige omvæltninger, hun måtte gennemgå.

21. aug
Kan streames på Netflix
Serie Drama
Binge | Seriepremiere | 2025
Læs omtale
LoadingTilføj Favoritlisten

Da den britiske premierministers mand bliver kidnappet, og den franske præsident begynder at modtage trusler, står begge ledere over for et umuligt valg.

22. aug
Kan streames på DR TV
Skarnbassen flyver i skumringen DR TV
Serie Adventure
Binge | Seriepremiere | 2025–
Læs omtale
LoadingTilføj Favoritlisten

Svensk adventureserie fra 2025.

“Skarnbassen flyver i skumringen” er en spændingsfyldt ungdomsserie, der foregår i den idylliske svenske landsby Ringaryd. Da den unge David flytter dertil og møder søskendeparret Jonas og Annika, bliver de viklet ind i et mysterium med dybe rødder i historien. Gennem gamle breve, glemte hemmeligheder og mystiske drømme trækkes trioen ind i et sommerligt eventyr fyldt med venskab, kærlighed – og noget, der måske aldrig burde være blevet vækket.

22. aug
Kan streames på Netflix
Serie Animation / Komedie
Seriepremiere | 2025–
Læs omtale
LoadingTilføj Favoritlisten

Long Story Short is an animated comedy from the creator of BoJack Horseman about one family, over time. Jumping through the years, we follow the Schwooper siblings from childhood to adulthood and back again, chronicling their triumphs, disappointments, joys, and compromises.

25. aug
Kan streames på HBO Max
Serie Drama
Seriepremiere | 2025–
Læs omtale
LoadingTilføj Favoritlisten

Den danske skuespiller Nikolaj Coster-Waldau kaster sig endnu en gang ud i et episk magtspil, denne gang som hertugen af Normandiet, Vilhelm Erobreren, i den nye storsatsning King & Conqueror. Serien skildrer det skelsættende slag ved Hastings i 1066, en begivenhed der forandrede Europas historie for altid.

King & Conqueror er historien om to familiedynastier, der kæmper om magten i England. Harold af Wessex og William af Normandiet er skæbnebestemt til at mødes i Slaget ved Hastings i 1066 – et voldsomt sammenstød, der ender med at definere fremtiden for et land – og et helt kontinent.

King & Conqueror med Nikolaj Coster-Waldau

I hovedrollerne finder man James Norton (Happy Valley) som Harold, Jarlen af Wessex, og danske Nikolaj Coster-Waldau (Game of Thrones) som William, Hertugen af Normandiet. Coster-Waldau instruerer desuden en episode af serien.

Serien fokuserer ikke blot på de to magtfulde mænd, men også på kvinderne i deres liv. Emily Beecham (Badlands) portrætterer Edith Swanneck, Harold Godwinsons hustru, mens Clémence Poésy (The Walking Dead: Daryl Dixon) spiller Vilhelms kone, Matilda af Flandern.

Serien er blevet filmet i Island og er produceret af The Development Partnership, Rabbit Track Pictures, Shepherd Content, RVK Studios og CBS Studios i samarbejde med BBC.

27. aug
Kan streames på Prime Video
Serie Action / Thriller
Seriepremiere | Ugentlige afsnit | 2025–
Læs omtale
LoadingTilføj Favoritlisten

Prime Video har netop løftet sløret for teaseren til den længe ventede action-drama-serie The Terminal List: Dark Wolf – en intens og mørk forløber til den populære serie fra 2022. Serien med Dar Salim, Tom Hopper, Luke Hemsworth på rollelisten har premiere den 27. august 2025 med de første tre afsnit, og herefter følger nye episoder ugentligt frem til sæsonfinalen den 24. september.

En rejse ind i skyggerne

Dark Wolf dykker dybt ned i baghistorien om Ben Edwards, spillet af Taylor Kitsch, og tager publikum med på en dramatisk rejse fra hans tid som Navy SEAL til hans overgang til CIA’s specialoperationer. Serien udforsker den moralske tvetydighed og de menneskelige omkostninger ved krig og hemmelige missioner – med en skarp realisme, der allerede kendetegnede The Terminal List.

Denne gang får vi ikke bare action og spænding, men også indsigt i den indre kamp og brudte loyalitet, som følger med, når man bevæger sig længere ind i den skjulte verden af efterretningstjeneste og grænseløs magt. I teaseren lover serien et hårdt, kompromisløst portræt af Ben Edwards’ transformation – og hvordan hans beslutninger former alt, der følger.

Gensyn med James Reece

Chris Pratt vender tilbage i rollen som James Reece og binder forløberen sammen med originalserien. Mens Reeces historie i The Terminal List handlede om hævn og traumer, fokuserer Dark Wolf på den tilblivelse og de valg, der satte alt i gang – og skabte den verden, vi kender fra sæson ét.

Taylor Kitsch, der også fungerer som executive producer, udtaler:

“Det her er en rå og ærlig sæson, der virkelig går tæt på. Det handler om brorskab, kamp, og hvad man forsøger at holde fast i, selv når alt omkring én smuldrer.”

Stjernespækket og autentisk

The Terminal List: Dark Wolf
Dar Salim spiller Mohammed Farooq

Med skuespillere som Tom Hopper, Luke Hemsworth og Dar Salim på rollelisten får serien et stærkt ensemble, der bringer både international nerve og dybde til fortællingen. Serien er skrevet og skabt af Jack Carr – forfatteren bag The Terminal List-romanerne – i samarbejde med David DiGilio, og bygger på en dyb respekt for militærverdenens realiteter.

Autenticitet er i højsædet. Militærveteraner har spillet en central rolle i alt fra manuskript til instruktion og rådgivning, hvilket sikrer en troværdighed, der sjældent ses i genren.

28. aug
Kan streames på SkyShowtime
Serie Drama
Seriepremiere | Ugentlige afsnit | 2025–
Læs omtale
LoadingTilføj Favoritlisten

Advokatserien Suits vendte tilbage i en ny udgave med titlen Suits LA i februar i USA. Serien fik dog kun den ene sæson men er du nysgerrig kan du se den på SkyShowtime fra 28. august.

Suits LA bygger videre på seriens kendte præmis om spændende retssager, magtspil og komplekse karakterrelationer. Serien introducerer et nyt hold advokater, der kæmper for retfærdighed i den glamourøse, men hårde advokatverden i Los Angeles.

Suits LA centrerer sig omkring Ted Black, en tidligere føderal anklager fra New York, der nu har skabt en ny karriere som advokat for Los Angeles’ mest magtfulde klienter. Gabriel Macht skulle gentage rollen som Harvey Specter i tre episoder i denne nye serie.

29. aug
Kan streames på DR TV
Naboens dreng DR TV
Serie Drama
Binge | Seriepremiere | 2025–
Læs omtale
LoadingTilføj Favoritlisten

Finsk dramaserie fra 2025.

Som 11-årig blev Linnéa småforelsket i sin storesøsters 16-årige kæreste, Anton. Men en dag blev Anton pludselig sendt væk hjemmefra. 20 år senere genkender den voksne Linnéa Anton på tv – men nu kalder han sig Silas. Hun begynder at grave i fortiden og støder på et tabu, som ingen vil tale om. Serien følger Linnéas søgen efter sandheden og Antons kamp med sin seksuelle tiltrækning af 11-13-årige piger.

31. aug
Kan streames på Viaplay
Serie Komedie
Seriepremiere | 7.0 | 2024–
Læs omtale
LoadingTilføj Favoritlisten

Fra skaberne af “Superstore” kommer denne nye arbejdspladskomedie, der foregår på et underfinansieret og underbemandet hospital i Oregon.

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard