The Valet
Film | KomedieDisney+ har løftet sløret for deres nye romantiske komedie The Valet, der får premiere fredag den 20. maj.
På rollelisten finder vi navne som Eugenio Derbez (“CODA”), Samara Weaving (“Nine Perfect Strangers”) og Max Greenfield (“New Girl”).
The Valet – Det handler den om
Den verdensberømte filmstjerne Olivia (Samara Weaving) står i en PR-katastrofe, da en paparazzi-fotograf fanger hende på et billede med sin gifte elsker Vincent (Max Greenfield). Den hårdtarbejdende piccolo Antonio (Eugen Derbez) bliver ved et uheld fanget på det samme billede og må udgive sig for at være Olivias nye kæreste for at undgå skandalen. Antonio bliver kastet ind i rampelyset og i et kaos, som han ikke var forberedt på. To helt forskellige verdener og virkelighed mødes og støder frontalt sammen, og pludselig begynder både Olivia og Antonio at se sig selv med nye øjne. The Valet er instrueret af Richard Wong og skrevet af Rob Greenberg og Bob Fisher. En engelsksproget nyfortolkning af en fransk succesfilm.