The Real Housewives of Cheshire
Reality
The Real Housewives of Cheshire er tilbage på hayu i en ny sæson med endnu mere sjov og, denne gang, også ”social distancing”. Den nye sæson 12 kan streames og downloades på hayu fra 18. oktober 2020.
I den helt nye sæson er Dawn Ward, Ester Dohnalová, Hanna Kinsella, Lauren Simon, Nicole Sealey, Rachel Lugo, Seema Malhotra og Tanya Bardsley alle tilbage. Alt er dog ikke nødvendigvis ved det gamle, og der venter en overraskelse for damerne, når de får følgeskab af den helt nye housewife – nemlig Lystra Adams.
Lystra er født i Guyana, Sydamerika, og flyttede siden til Storbritannien på grund af en ferieromance, da hun var 20 år. Lystra er model, ejendomsinvestor, iværksætter og mor til datteren Jasmine, som også er model. Hun har desuden været en fast del af Cheshires sociale scene i årevis og flytter nu endelig til Cheshires velhaverkvarter ”The Golden Triangle”. Lystra er allerede venner med flere af de andre housewives og en succesrig investor i det nyligt etablerede 202 Kitchen i Manchester.
Lystra Adams fortæller om sin deltagelse i ”The Real Housewives of Cheshire”:
”Det er lidt af en drøm, der går i opfyldelse, at være en del af ”The Real Housewives of Cheshire”! At kunne slutte sig til mine venner på skærmen til masser af skæg og at blive vidne til dramaet på første parket, har været lidt af en øjenåbner. Men jeg er ikke genert. Jeg er klar til det hele!”
Og der er da heller aldrig et kedeligt øjeblik i Cheshire, og med Lystras ankomst kan seerne se frem til endnu mere sjov, endnu mere glamour og endnu mere sladder!
Den nye sæson er optaget lige efter, at lockdown i England blev ophævet. Og med det får Hanna at vide, at hun venter sit første barn – en vaskeægte lockdown-baby. Det løfter humøret blandt samtlige housewives. Det samme gør Nicoles tur til alteret, da hun fornyer sine bryllupsløfter. Samtidigt udforsker Rachel og Tanya nye mulige forretningsmuligheder, mens Seema forsøger at finde de perfekte partnere til sine to sønner.
Det hele tager dog en drejning, da Lauren skal lære at håndtere et ødelæggende tab, mens Dawn skal lære at håndtere familiens møde med coronavirus.
”Ovenpå en svær sommer, hvor alles liv på en eller anden måde er blevet påvirket af COVID-19, er vi glade for, at ”The Real Housewives of Cheshire” er tilbage på ITVBe, hvor vi kan afspejle den hidtil usete tid, vi befinder os i. At se vores housewives tilbage på skærmen er den slags eskapisme, som vi har brug for lige nu, og det bliver godt at indhente den seneste sladder over de kommende uger,” fortæller Amanda Stavri, Commissioning Editor, Factual Entertainment hos ITV.
”At komme tilbage til produktionen har været fantastisk for alle involverede. Og selvom vi har haft helt nye udfordringer, har vores housewives været præcist lige så underholdende som ellers, mens de har tilpasset sig vores nye måder at arbejde på. Vi er samtidigt virkeligt glade for at byde Lystra velkommen i folden, og jeg kan godt love seerne, at hun er den fødte housewife!” fortsætter Mike Swindells, Executive Producer hos Monkey.
”The Real Housewives of Cheshire” er udarbejdet af den BAFTA-vindende producent Monkey, et NBCUniversal International Studios-selskab, som er en division i Universal Studio Group. Serien er produceret af David Granger og Mike Swindells for Monkey. Bag serien står desuden ITV’s Paul Mortimer, Head og Digital Channels and Acquisitions, og Amanda Stavri, Commissioning Editor, Factual Entertainment, ITV.