TV Streaming premierer

Til december vender The Real Housewives of Atlanta tilbage til skærmen med sæson 13 af den populære serie. Hele herligheden vil kunne streames og downloades på hayu fra 7. december, hvor det første afsnit i den nye sæson lander på streamingtjenesten.

Cynthia Bailey, Kandi Burruss, Porsha Williams og Kenya Moore vender alle tilbage i den nye sæson. De får selskab af en ny housewife Drew Sidora, der udgør intet mindre end en tredobbelt-trussel. Hun er nemlig både skuespiller, sangerinde og housewife. Marlo Hampton og Tanya Sam vender tilbage som venner af castet sammen med en ny ven LaToya Ali.

Det kan vi forvente af den nye sæson:

Med sit bryllup lige på trapperne er Cynthia Bailey henrykt over at skulle giftes med drømmemanden. Og hun er ikke indstillet på at lade COVID-19 spænde ben for deres bryllupsplaner. Cynthia er fast besluttet på at skulle gå op ad kirkegulvet, pandemi eller ej, og det fører til konflikter med hendes forlovede. Tilbage på ranchen, Lake Bailey, er der fuldt hus med Cynthias søster, Mal, som har gjort ranchen til sin midlertidige bolig, hvilket betyder, at det kommende brudepar ikke får meget alenetid.

Kenya Moores eventyrlige romance fortsætter med at være lettere kølig efter et svært år. Men hun er fortsat fast besluttet på at leve sit liv på sine egen præmisser. Hun er stadig ubeslutsom ift. fremtiden af forholdet, så Kenya beslutter sig for at tage skeen i egen hånd og renovere hjemmet. Det betyder bl.a., at hun investerer i både pool og poolhus, fordi det har hun altid drømt om. Og mens hun tager moderrollen til smukke Brooklyn mere og mere til sig, bliver hun bedre og bedre venner med nytilkomne LaToya Ali, og det er lige i tide …

Mindre end et år efter at have sagt velkommen til verden til lille baby Blaze, ser det ikke ud til at Kandi Burruss nogensinde kommer ned i gear igen. Hendes restaurant-imperium fortsætter med at have fart på, og hun og Todd forbereder at åbne et high-end steakhouse i Atlanta. Til trods for en mere travl hverdag end nogensinde, fortsætter deres privatliv med at køre på skinner. Men da Riley forbereder sig på at forlade reden og starte på college i New York City, bliver Kandi bekymret for, om flytningen bliver permanent.

Porsha Williams tager sin familiearv op og investerer både sin stemme og sin energi i Black Lives Matter bevægelsen. Porsha er passioneret ift. at sætte systematisk racisme på dagsordenen, gå til demonstrationer og forstærke budskabet om retfærdighed. Mens hun er omgivet af støtte fra både moderen og søsteren forbliver datteren Pilar Jhena solstrålen i Porshas liv, mens hendes krælighedsliv må vige lidt. Porsha ser altid positivt på livet, også selvom hun arbejder en hel del på alle sine mange projekter.

Skuespiller og sanger Drew Sidora får plads i gruppen og står klar til at skabe bølger og drysse lidt krydderi ud over det hele. Ud over at hun jonglerer med karriere, så har hun også ganske meget at se til som kone og mor til tre. For tiden bor hendes mor sågar hjemme hos familien, hvilket betyder en del spændinger mellem Drew og hendes mand. Kan deres forhold overhovedet holde til hendes travle filmliv, det nye hus og hendes travle livsstil?

Hvor kan man se The Real Housewives of Atlanta – sæson 13?

Du kan se The Real Housewives of Atlanta – sæson 13 på Hayu fra 7. december 2020
LoadingTilføj Favoritlisten Favoritliste
JustWatch – Hvor kan det streames?

Få Ugens TV og Streaming Tips tilsendt som nyhedsbrev hver fredag

Back to top button