Disney+ Nyt

The Beauty

Serie • Sæson 1 • 11 episoder • Drama • 2025–
jan
22
2026
Disney+

Disney+ har annonceret premieren på The Beauty, en ny FX-thriller fra executive producer Ryan Murphy. Serien får premiere torsdag den 22. januar på Disney+ i Danmark. De første tre afsnit udkommer på premieredagen, hvorefter et nyt afsnit lander hver torsdag – med dobbeltafsnit i de sidste to uger af sæsonen. Første sæson består af 11 episoder.

Serien har et stort cast med Evan Peters, Rebecca Hall, Anthony Ramos, Ashton Kutcher og Jeremy Pope i de centrale roller. Derudover medvirker en lang række gæstestjerner, blandt andre Isabella Rossellini, Bella Hadid, Ben Platt, Meghan Trainor og Vincent D’Onofrio.

Hvad handler The Beauty om?

I The Beauty rammes den internationale modebranche af en voldsom og mystisk bølge af brutale dødsfald. FBI-agenterne Cooper Madsen (Evan Peters) og Jordan Bennett (Rebecca Hall) sendes til Paris for at efterforske sagen, men deres opgave viser sig hurtigt at være langt større end et seriemysterium.

Beauty 102 PA 00161r 1
The Beauty — Pictured:
Rebecca Hall as Jordan Bennett, Evan Peters as Cooper Madsen. CR: Philippe Antonello/FX

Efterforskningen afslører et seksuelt overført virus, der kan forvandle almindelige mennesker til perfekte, næsten overjordiske versioner af sig selv – men med rædselsvækkende konsekvenser. Sporene fører agenterne til “The Corporation”, anført af tech-milliardæren spillet af Ashton Kutcher, der i det skjulte står bag det mirakel-lignende stof “The Beauty”. For at beskytte sit trillion-dollar-imperium slipper han sin dødelige håndlanger “The Assassin” (Anthony Ramos) løs.

Midt i kaosset befinder Jeremy (Jeremy Pope) sig – en outsider, der bliver suget ind i begivenhederne, mens agenterne jagter sandheden på tværs af Paris, Venedig, Rom og New York. Serien stiller spørgsmålet: Hvad ville du ofre for perfektion?

🎭 Skuespillere

  • Evan Peters som Cooper Madsen
  • Anthony Ramos som The Assassin
  • Jeremy Pope som Jeremy
  • Ashton Kutcher som The Corporation
  • Rebecca Hall som Jordan Bennett

Hvor kan man se The Beauty?

Du kan streame ‘The Beauty‘ på Disney+ fra 22. januar 2026

LoadingTilføj Favoritlisten Favoritliste
Tilføj til kalender Google Kalender Apple Kalender
Kilde: Disney+ presse
Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard