TV-Nyt

Tavsheden i mit hjerte

Dokumentar
nov
3
2025
TV 2 Play
TV 23. nov 2025Kl. 22:25

I Danmark er der meget få indbyggere med hudfarven sort eller afro-danskere, som det hedder i dag. Danmark er et land med overvejende flest indbyggere med hvid hudfarve. Men hvordan opleves det at vokse op uden særlig mange andre mennesker at spejle sig i? Hvad gør det ved et barn, stort set aldrig at kunne gå ind i et rum og se nogen, der ligner ham eller hende selv?

Lene Kamm, der er uddannet psykolog og har forsket i adoption, forsøger med sin debutfilm at gøre os alle sammen klogere på racialisering, og den identitetsløshed hun har følt ved ikke at vokse op med mennesker, som så ud som hende selv rent fysisk. Filmen kunne godt være endnu en adoptionsfortælling. Det er det bare ikke. For igennem Lenes søgen efter sin danske hvide biologiske mor, der gav hende fra sig da Lene var helt spæd, giver filmen et helt unikt indblik i, hvad det vil sige at være sort i et hvidt samfund. Både igennem Lenes bror, der ligesom hende selv er adopteret, men også gennem Lenes tre voksne børn, som pludselig afslører ting, som Lene ikke var klar over.

For hvordan er det at vokse op og ligne en helt almindelig hvid dansker, når ens mor er sort? Det afføder nogle af de samme reaktioner som Lene har oplevet ved at have hvide adoptivforældre, bare med omvendt fortegn.

Hvor kan man se Tavsheden i mit hjerte?

Du kan streame ‘Tavsheden i mit hjerte‘ på TV 2 Play fra 3. november 2025

LoadingTilføj Favoritlisten Favoritliste
Kilde: Pressemeddelelse

Få en Billig TV-Pakke
Vælg dine 4 favorit tv-kanaler og spar 50 kr. i 6 måneder – kun 244,-/md.
Reklame-link

sshow
Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard