TV 2 Play Nyt

Sygeplejeskolen – Sæson 7

Serie • Sæson 7 • 6 episoder • Dansk, Drama
sep
14
2025
TV 2 Play

Sæson syv af ‘Sygeplejeskolen’ har premiere søndag 14. september på TV 2 Play og TV 2 Charlie.

Sygeplejeskolen – Sæson 7 mere om handlingen i den nye sæson

Året er 1954, og Margrethe (Benedikte Hansen) er endelig klar til at præsentere den uddannelsesreform, som hun har udarbejdet i samarbejde med Indenrigsministeriet, Dansk Sygeplejeråd, Lægeforeningen og Sundhedsstyrelsen. ‘Den Grønne Betænkning’ skal reformere sygeplejeuddannelsen og løse det akutte behov for flere sygeplejersker i sundhedsvæsnet – og et af punkterne er blandt andet ønsket om at uddanne mænd i faget. Men ikke alle er enige i, at det er en god idé.

Da Peter (Mikkel Becker Hilgart) bliver fejlagtigt anklaget for at opføre sig grænseoverskridende over for en ung kvindelig patient, sætter det de mandlige sygeplejeelevers uddannelse i fare. Samtidig begynder Anna (Molly Egelind) at opleve en kontrollerende side af doktor Fischer (Andreas Jebro), og hun træffer et valg, der får konsekvenser for både hende selv og andre.

Lis (Anna Stokholm) og Christians (Thue Ersted Rasmussen) kærlighed blomstrer igen, men da et uventet familiemedlem dukker op, skaber det alvorlige problemer for parret. Mens Nina (Katrine Greis-Rosenthal) prøver at få John (Jon Lange) til at forstå hendes valg, forsøger Bent (Jens Jørn Spottag) at holde sammen på den lille familie. Hans tålmodighed rækker ikke evigt, og en familiestrid mellem Nina, Bent og John eskalerer.

Karakterernes historier i Sygeplejeskolen sæson 7

dsc8078
Alle Foto: Mike Kollöffel/TV 2

Anna Rosenfeld og Jens Fischer

Molly Egelind og Andreas Jebro

Anna begynder at se en mørkere side af Jens. Han er jaloux, krævende og vil have hende for sig selv. Da Anna konfronterer ham, lover han bod og bedring, og hun giver ham en chance til.

Men kan Jens virkelig ændre sig, eller må Anna gøre det forbi? Annas beslutning påvirker både hende selv og de andre sygeplejeelever.

Molly Egelind har medvirket i alle syv sæsoner af ‘Sygeplejeskolen’. Andreas Jebro kunne første gang opleves i ‘Sygeplejeskolen’ i sæson fem.

dsc0645

Peter Rømer

Mikkel Becker Hilgart

Peter kæmper med konsekvenserne af en falsk anklage fra en patient, der truer både hans fremtid og hele forsøget med de mandlige sygeplejersker.

Hans ønske om at adoptere Iben fører til uenigheder med hendes far, og det udfordrer Peter og Birgits forhold.

Mikkel Becker Hilgart har medvirket i alle syv sæsoner af ‘Sygeplejeskolen’.

dsc8914

Magrethe Lund

Benedikte Hansen

Margrethe kæmper sammen med Dansk Sygeplejeråd om at få gennemført en omfattende uddannelsesreform for sygeplejersker, hvor mænd skal være en fast del af faget. Men problemerne hober sig op: Peter anklages fejlagtigt for upassende omgang med en kvindelig patient, og en anden af eleverne overskrider en professionel grænse.

Vil Margrethe blive tvunget til at vælge mellem de mandlige sygeplejeelevers uddannelse og sine ambitioner om en ny uddannelsesreform?

Benedikte Hansen har medvirket i alle syv sæsoner af ‘Sygeplejeskolen’. 

dsc4753

Nina Neergaard, Bent Neergaard og John Neumann

Katrine Greis-Rosentahl, Jens Jørn Spottag og Jon Lange

Nina har stadig kvaler efter sin store løgn over for John, og hun har brug for hans forståelse. John har svært ved at tilgive hende, men da sagens rette sammenhæng går op for ham, ændres alt.

Selvom Bent forsøger at skabe ro om den lille familie, så vokser jalousien og truer med at ødelægge det hele.

Katrine Greis-Rosentahl og Jens Jørn Spottag har medvirket i ‘Sygeplejeskolen’ i alle syv sæsoner. Jon Lange har medvirket i ‘Sygeplejeskolen’ siden sæson tre.

dsc8529

Christian Friis og Lis Sommer

Thue Ersted Rasmussen og Anna Stokholm

Christian og Lis har fundet sammen igen, og deres kærlighed blomstrer, men da Christians bror, Viktor, dukker uventet op, skaber det alvorlige problemer.

Parrets drøm om et bryllup drukner i økonomiske bekymringer, så Viktor tilbyder at betale, men hans tilbud kommer med en pris.

Thue Ersted Rasmussen og Anna Stokholm har medvirket i ‘Sygeplejeskolen’ siden sæson ét.

dsc2152

Else Andersen og Finn Jönsson

Ulla Vejby og Jesper Ole Feit Andersen

Else har svært ved at få økonomien til at hænge sammen, så for at tjene lidt ekstra giver hun sig i kast med at forfatte kærlighedshistorier og sælge dem til ugebladene.

Det er først, da Finn bliver en del af skriveprocessen, at der for alvor begynder at ske noget.

Ulla Vejby har medvirket i alle syv sæsoner og Jesper Ole Feit Andersen har medvirket i dramaserien siden tredje sæson af ‘Sygeplejeskolen’.

dsc1413

Aksel Rasmussen og Michelle Porter

Jakob Åkerlind og Malaika Berenth Mosendane

Aksel er tilbage efter sine skader fra den store brand, og han vil gøre alt for at hjælpe Michelle, der føler sig udenfor i Danmark.

Da Aksel opdager, at hun har et kæmpe sangtalent, aftaler han med Ole, at hun kan synge med i hans band. Optrædenen giver Michelle en følelse af at høre til og skaber en ny begyndelse for hende på Fredenslund.

Jakob Åkerlind har været en del af ‘Sygeplejeskolen’ siden anden sæson, og Malaika Berenth Mosendane har medvirket siden sæson seks.

dsc4478

Niels Hansen

Magnus Haugaard

Niels er en af de mandlige sygeplejeelever, der startede sammen med de andre i Margrethes forsøg. Niels kæmper med det boglige, men udmærker sig som en god kammerat og i patientkontakten.

Han kommer på en svær prøve, da drengegruppen er ved at gå i opløsning som følge af en af de andres upassende adfærd over for en patient.

Det er første gang, at Magnus Haugaard medvirker i dramaserien.

Hvor kan man se Sygeplejeskolen – Sæson 7?

Du kan streame ‘Sygeplejeskolen – Sæson 7‘ på TV 2 Play fra 14. september 2025

Hvornår kommer næste afsnit af Sygeplejeskolen – Sæson 7?

Et nyt afsnit udkommer hver uge. Serien starter 14. september 2025 og afsluttes den 19. oktober 2025.

Hvor mange afsnit er der?

Der er 6 afsnit i sæsonen

Hvilken dag udkommer nye afsnit af Sygeplejeskolen – Sæson 7?

Efter premieredatoen bliver nye episoder frigivet hver søndag.

Hvornår er alle afsnit ude?

Alle 6 afsnit af sæsonen er tilgængelige fra den 19. oktober 2025.

LoadingTilføj Favoritlisten Favoritliste
sshow
Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard